Er det dødt barn bedre end ingen børn?
I min verden; Ja. Jeg har jo relationen til mit barn trods alt. Jeg mærker hver eneste dag, at jeg har den der ubetingede forældrekærlighed til Laurits, og midt i alt det sørgelige og svære, så tror jeg, at den er lige så stærk, som hvis han var i live. Det er måske også derfor man i det hele taget tør at få børn...? - pga. kærligheden...? Aj, ved det ikke. Ved bare, at det med at være glad for mit døde barn er så grundlæggende i mig, fordi jeg lynhurtigt lærte - dengang i maj for to år siden - at et barn ikke kan laves om, erstattes eller glemmes. Det kan bare elskes, kan det.
.jpg)
Tiden går - og jeg går med
8 år siden
7 kommentarer:
Jeg vil også hellere have en død Cirkeline end ingen Cirkeline. Fordi det nu en gang er sådan, at det hænger sammen i vores verden.
Til gengæld og sådan helt overordnet, så ville det måske i sin tid have været bedre om der aldrig havde været skyggen af en Cirkeline. Fordi det ville have sparet os for mange kvaler.
Men sådan blev det ikke og nu fortryder jeg ikke eneste sekund!
En død Elisabeth er helt klart bedre end ingen Elisabeth. Det lyder så makabert, men ikke desto mindre sådan jeg har det. Jeg har jo hungret efter dette lille menneskebarn i så ufattelig mange år og så kom endelig. Nu er jeg mor og det er i hvert fald bedre end før. Det er bare ikke bedre end havde hun været i live.
Jeg plejer at sige at mit liv ikke bliver så fuldendt og lykkeligt som hvis India var i live, men jeg er mere lykkelig end hvis hun aldrig havde været her. Hun har beriget mit liv, hun kom, gudskelov for dette...
De tre uger vi fik med Klemens og tiden inden hvor han moslede rundt i min mave, er det bedste og største jeg har oplevet. Jeg er i dag glad for, at jeg ikke blev scannet i uge 20 med ham, så vi ikke blev sat i det umulige dilemma:1. gå graviditeten ud med håb om, at operation efter fødslen ville føre til overlevelse i hvert fald i nogle år, 2. afslutning af graviditeten eller 3. gå graviditeten ud og nyde den efterfølgende kort tid med ham og lade ham dø i fred.
Jeg ved stadig ikke hvad vi ville gøre hvis jeg igen bliver gravid med et hjertesygt barn. Fandt vi ud af det ved den første hjertescanning i uge 14, er det meget muligt vi ville stoppe graviditeten derefter i et forsøg på at beskytte os selv - men det er muligt jeg også ville føle, at jeg både snød mig selv og fostret. Eller også tænker eg sådan fordi Klemens trods sit hjertefejl var verdens smukkeste og dejligste vidunder.
Men hvad Klemens angår ville jeg for alt i verden ikke have været foruden den tid vi havde sammen.
Det er jo allerede skrevet...
Jeg ville ikke for noget undvære mine 5 uger med Mie. Det var 5 intense uger og tiden efter var rigtig hård.
Men hun var elsket - den lille tyksak. Og det er hun stadig. Hun har sin helt specielle plads i min verden og i mit hjerte.
Kære Heidi
Læser med på din blog af og til, får meget ud af den måde Lauritz lever med dig i dit live. Jeg er så taknemlig for at have fået min dødfødte datter Asta, at være gravid, føde, opleve kærligheden, at blive mor. Jeg er ikke blevet gravid igen, endnu, jeg beder og visualiserer dagligt på en ny graviditet. Men må indrømme der i mine bønner hedder jeg ønsker mig et levende og sundt og rask barn. Jeg har ikke lyst til at få et dødfødt barn til, så hellere ikke flere børn. Så det er vel lidt dobbelt. Og måske endnu mere dobbelt da vi har besluttet at jeg ikke vil undersøges eller følges ved evt. ny graviditet, men bare være gammeldags gravid, det drømmer jeg om.
Kærlige tanker fra en medmor
Kære alle sammen, tusind tak for jeres respons!
Astas mor... jeg kan virkelig godt forstå ønsket om "bare" at være godt gammeldags gravid.
Stine; det er så vildt et dilemma! Jeg er også glad for, at Laurits' sygdom ikke blev opdaget undervejs, og ligesom du skriver, så ved jeg virkelig heller ikke hvad der skulle ske, hvis det igen bliver et sygt barn og man opdager det undervejs i graviditeten.
Send en kommentar