onsdag den 21. maj 2014

Otte års fødselsdag

Så indhenter det mig. Lige nu, lige så stille. Det er otte år siden vi var på Riget og tæt på at blive forældre for første gang. Det er uoverskueligt. Men jeg fødte altså et barn. Min lille Laurits... Han har levet og jeg var der.

onsdag den 2. april 2014

I sandet

Så lidt sker på denne blog. Forlængst skulle der have været et farvel-indlæg, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Bloggen skulle være åben i det mindste, tænkte jeg, da det begyndte at løbe ud i sandet. Det har den så været... i det allerallermindste. Jeg kan stadig ikke lukke den ned, sådan er det bare.

Her er så et billede, der passer til storebrors blog. Lillesøster, der lige syntes, at min Laurits-tegning i sandet skulle have et kys. For han er med i familien - i det mindste.