tirsdag den 1. november 2011

Et år

Viola har allerede haft 1 års fødselsdag.
Hun fik lov til lagkage og åd som aldrig før. Aj, det passer ikke; hun åd som hun plejer ;-) Hun har en god appetit, og det gælder heldigvis også på livet generelt. Hun kunne sagtens feste igennem hver dag og trives tilsyneladende med lettere kaos omkring sig. Det er SÅ skønt at opleve! Og heldigt nok, når vi nu fik arrangeret, at hendes dåb skulle være tre dage efter fødselsdagen. Når jeg tænker på det lillebitte menneske vi kom hjem fra Riget med for knapt et år siden, så kan jeg godt huske, hvordan det bare handlede om at give hende maximal fred og ro til at sunde sig, sove, spise, vokse, vokse, vokse... Ikke for mange indtryk og helst bare være tæt på mor eller far dagen lang. Det galt helt sikkert også for mit vedkommende, at jeg også skulle sunde mig i lang tid og bare have min lille unge tæt på mig. Nu gælder det om at give Viola oplevelser, indtryk og svar dagen lang. "A det?! A det-det??!!" lyder det konstant fra den nysgerrige lille fjollede tøs, der bor hos os.













Den 4. november sidste år kørte vi hjem med vores lille, grønne gulsots- og sondemads-fnug af en baby. Fuld af liv var lille V, men også helt skrøbelig, indesluttet og på en eller anden måde næsten ikke født endnu. Den 23. oktober i år fik vi sluttet en meget vigtig cirkel i vores liv, da vi kørte ind til dåb på Riget. Det kunne bare ikke være anderledes... det skulle være med Laurits' præst og på Riget. Det var en stor og rørende dag. Meget lykkelig og glad.

Vi har haft en særlig flaske champagne liggende fra før Laurits' fødsel som vi i sin tid havde tænkt os at åbne, når han var født. Det blev der bare slet ikke anledning til, da shok og sorg smadrede det hele. Til Violas dåb fandt vi dog anledningen, og (også) på den måde var Laurits med på dagen.