Jeg var på tur tværs gennem byen med Viola og trillede i Aldi på vej hjem. Ved kassen sendte manden foran lange blikke ned til Viola og sagde hun var sød. Det kunne jeg kun give ham ret i. "Er det din første?" ".... hm..." Min tøven udløste: "Du har en derhjemme?" Så fløj det bare ud af mig: "Nej, det er mit andet barn. Mit første barn døde". Manden så lidt forskrækket ud, men så smilede jeg bare bredt og sagde noget om, at det her så var lillesøster. Han mente, at hun ville få det godt så. Han talte lidt gebrokkent dansk, men jeg forstod godt hvad han mente. Kunne se det i hans øjne, der ikke flakkede væk over døde Laurits. Selv havde han to børn derhjemme og vi fik vores lille snak i al den tid det tog at køre hans mange familieforsyninger gennem kassen.