
13 uger gammel rundede hun så sin fars fødselsvægt på næsten 4900 gram, og hun passer nu tøj fra dengang far var dreng.

Dette er Laurits' blog, ikke for hans skyld, men for min som mor til ham. Både for at slå fast, at han VAR her og at jeg ER her. Han døde to dage gammel i maj 2006 og fik en lillesøster i 2010 som lever for fulde gardiner.
6 kommentarer:
Nøøøj hvor er det et lækkert smil, glæder mig sådan til at se hende igen. Der sker simpelthen så meget og de udvikler sig med lynets hast i den alder.
Kram, Katja
Hvor sejt at I har disse billeder. Og det tøj! Hvor er det særligt og sjovt og besynderligt at tænke sig den forskel ... og lighed.
Åhr... Hvor er hun altså blevet STOR!
Ps. misforstå mig ikke, men godt jeg ikke er Bos mor...
Fedt at I har de effekter. Jeg har også gemt til mine børnebørn (hvor vildt er det ikke lige at skrive børnebørn, når den midste er knap 1,5 år. Fnis). Og selv haft mine i mit aflagte. Det virker bare rigtigt.
Og så tænkte jeg lige som Line. Av av av til Bo's mor.
Ihhh hvor er hun da bare endnu skønnere..sådan hele tiden..og smuk..og sjov..og fedt med det gamle tøj...
jeg gemte også...har dog smidt en del af det ud igen og givet det væk..det FYLDER..men har da nogle enkelte ting..som fx de 3 små veste Mor-Heidi strikkede til mine ungers første jul..
Glæder mig til at tvangskysse hende Violen igen...
Uforskammet skøn er det pigebarn :)
Send en kommentar