I går fik jeg zappet tv på ægte søndagsmaner. Jeg kom forbi en pige, der havde mistet begge sine forældre. Hun forklarede det ca. sådan her: "Da mine forældre var levende fløj jeg som en fugl. Da de døde mistede jeg mine vinger". Jeg synes hun ramte plet mht. sorg og det at være udenfor som en jordbunden fugl, der bare kan se på de andre, hvordan de flyver så let og så langt. Midt i min tv-underholdnings-hungren ramte hun mig lige i hjertet. Man holder jo ikke op med at være fugl, selvom man skulle miste flyveevnen. Man holder ikke op med at være sine forældres barn fordi de dør eller sit barns forælder, fordi barnet dør.
Derudover har Sofie lige beskrevet så præcist hvor svært og forvirrende det er at føle sig udenfor nogen gange, når man er forælder til en død.
Det er så befriende, når andre sætter ord på lige det man mærker indefra...
.jpg)
Tiden går - og jeg går med
8 år siden
4 kommentarer:
Hvor er det rammende og smukt sagt af den lille pige. :-)
Hvad var det for et program? Det ville jeg gerne have set.
Det var på DR2, som vist har rejsetema for tiden. Var fra Kina.. mere ved jeg ikke, for jeg zappede altså.
PS Tak for tippet om linket. Havde ikke lige tjekket
Det lyder rigtig fint. Desværre så jeg det ikke.
Fjeren var altså bag min bil igen i weekenden. På samme sted. Lodret stående i småstenene. Jeg lod den stå pænt denne gang, for at se, hvad den havde tænkt sig, men fætter Viktor tog den med på trampolinen og hyggede sig gevaldigt med den.
Arh... hvor er det tosse-hyggeligt, Susanne!
Send en kommentar