Oprydning

Nu har jeg ryddet babytøjet væk. Vi havde to skuffer fyldt med tøj, stofbleer, sengetøj, den slynge jeg har syet og andet babydims. Nu har jeg puttet det i et par poser og stillet det op på loftet. Det kommer garanteret til at stinke af loft, men den lugt kan nok vaskes og luftes væk, hvis det nogensinde skal bruges. Selvfølgelig regner vi med, at det skal bruges! Men lige nu føles det mest rigtigt at sige "hvis". Jeg vil så gerne være gravid lige om lidt, men vi har samtidig brug for at fokusere på alt muligt andet end netop det. Så lad os nu se... måske bliver jeg gravid en dag. Til den tid skal der jo også være lidt glæde ved at bygge rede igen, og så vil det være spændende at gå på loftet og finde babytøjet frem igen.


Det er dog ikke sådan, at jeg føler vi har pakket Laurits væk, for han har masser af plads rundt omkring i hytten. Det startede med en lille træ-æske (syæske) som jeg fik af Bos forældre til at lægge sygesikringsbevis, hårtotten, lidt billeder, "ankel-sedlen" fra hospitalet, dåbsattest osv. ned i. Ret hurtigt viste det sig dog, at Laurits krævede mere plads, og jeg fandt en kasse, som jeg har arvet fra min morfar (morfars kontrolkasse), som nu er fyldt med alt fra breve, journaler, Laurits-tøj, gravlys, minde-dims osv. Det er længe siden jeg gennemgik babytøjet og fandt ud af, at der var Laurits-tøj og babytøj som to forskellige ting. Laurits-tøj er de få ting vi nåede at købe specifikt til ham eller som hans mormor strikkede til ham. Det var ikke ret meget og noget af det fik han jo på i kisten. Men Laurits-tøj er også det tøj, som han har fået efterfølgende. Det er så fedt at have det tøj, som en kommende lillebror/-søster så kan arve.


Nu er de to skuffer uden babytøj blevet til hver vores rodeskuffe og det er skønt at kunne lukke rod nede og "væk" i en skuffe. Skønt bliver det da også den dag, hvor vi er nødt til at rydde op og smide ud for at gøre plads til en ny Frandsen. Åh, jeg kan få en snert af den forventningsglæde, der var knyttet til lilleFranz for to år siden... mmmmmmm.



Dette var det første tøj vi købte til Laurits. Det var efter gennemscanningen, hvor vi fik at vide, at alt var fint Det var det jo ikke, men heldigvis blev det ikke opdaget, tænker jeg i dag.

PS Jo, man kan sagtens udgive to blogindlæg på én dag, når det er weekend og ens mand bare er syg, syg, syg