tirsdag den 18. marts 2008

En hvid pil - eller pind

Hvad betyder det egentlig at skyde en hvid pil efter noget? Og er det i virkeligheden en pind, det drejer sig om? Nå, jeg gider ikke undersøge det nærmere, for min pointe er ikke det sproglige, men derimod det, som jeg må opgive. Gang på gang må man som forældre til et dødt barn justere nogle vilde drømme eller forventninger til sit liv. Det må man selvfølgelig også med levende børn - og helt uden børn. Jeg er med på, at livet drejer, snor sig, vrider sig og gang på gang unddrager sig det planlagte på godt og ondt. Det er i bund og grund et sus at være i, og det kan ikke være anderledes! Det er dog stadig totalt meningsløst, at børn dør for deres forældre. Jeg er alligevel i stand til at føle stor glæde for alle de gode aspekter ved mit liv. Selvom det f.eks. kan være frustrerende at være speciealestuderende med hang til dovenskab, så er jeg også vildt taknemmelig over min løse og fleksible hverdag. Jeg kan jo ligeså godt nyde den, nu hvor den er her. Men der, hvor jeg bliver mindet ret så kraftigt om, at mit liv i bund og grund slet ikke ser ud som jeg kunne ønske det, er når jeg støder på forældre til to-årige, som venter eller lige har fået endnu et barn. For pokker altså!! Hvorfor kan vi så ikke i det mindste vente os en lille ny??? Det kan altså sætte min tålmodighed på prøve, for så er verden virkelig nået langt omkring os, uden vi er fulgt med.



Vi har det godt og kan mærke, hvordan foråret hjælper alle positive tanker på vej - også selvom det sner. Alligevel kan jeg så hurtigt føle, at jeg bliver fanget i en flimren mellem to yderpunkter. Vi har det godt - og vi har det ad h til. Jeg tager ofte udgangspunkt i det Laurits' præst sagde til os i starten. Allerede et par uger - eller var det dage? - efter Laurits' død sagde jeg, at vi grundlæggende havde det godt, men at det bare var så svært at forholde sig til alle mulige ting. Lotte spurgte, om man ikke kunne sige, at grundlæggende havde vi det ad helved til, men vi gjorde hvad vi kunne for at have det godt.... eller noget i den stil. Det var bare så rart, at hun udpegede det dårlige, for så kunne vi bedre forholde os til det. Det er også det jeg stadig gør helt grundlæggende; det er noget lort at Laurits er død og endnu ikke storebror, MEN... skønt at leve. Nogle gange kører den første del af sætningen bare inde i mit hoved eller ligger som en sikker grundfølelse, for selv jeg kan blive træt af at være "den med lorten".



Måske er "den hvide pil" en pind, og i så fald tror jeg godt jeg ved, hvilken pind det er ;-) Jeg har tisset på et utal af pinde, der kun har vist én forbandet negativ streg. Hrmf!!

2 kommentarer:

Line sagde ...

JEg forstår ikke altid hvordan I kan holde hovedet højt, have smil på læben og bare være så glade og sprudlende af kærlighed og overskud mod os andre, når I også skal kæmpe mod barnløsheden...
Jeg kan ikke forestille mig hvordan det måtte være hvis vi ikke bare havde fået Raja med det vums... Og jeg syns det er SÅ abstrakt at Raja blir over 1½ før I får en lille ny...

Jeg syns I er super gode til at fokusere på alt alt alt det gode... Så gode til det at det nogle gange skræmmer mig ;)
Som Jesper Klein sagde da hans kone døde at "omstændighederne taget i betragtning havde han det godt, men omstændighederne var noget lort"...

Kys fra Line, der glæder sig SÅ meget til at holde jeres næste barn i armene... Når nu jeg ikke må holde Laurits...

Maomis sagde ...

Den der hvide pind håber jeg altså ikke at du skyder en hvid pil efter ... eller har jeg forstået helt forkert?