Jeg er stødt på et digt af en Viggo Madsen, og det digt ramte noget;
"Af virkeligheder findes der
så mange som helst
men man kan bare have
en ad gangen
Det svære er skiftet
mellem dem
der lader én tilbage
med et dybfølt savn
efter det tabte
Men også dét er en virkelighed som må tåles
den føles som en hjemve
efter øde havnekajer
tomme lufthavne, forladte banegårde
hvor man bliver identisk
med sine omgivelser
.jpg)
Tiden går - og jeg går med
8 år siden
3 kommentarer:
Den er jeg helt og aldeles med på.
Har gået rundt med de der ord: 'også en virkelighed der må tåles'i mit hovede. Synes det er et meget stærkt ord: tåle, og ikke mindst i passiv: tåles. Kan ikke helt få fat i hvorvidt det gør noget godt eller noget skidt ved mig?
For som jeg ser det, så er at tåle ikke noget vi siger i positiv forstand. Vi siger det oftest sammen med noget vi ikke kan tåle..og når det så er i passiv, som i digtet, så bliver det bare så trist. Og samtididg ligger der jo også det bundne: MÅ tåles - underforstået: skal have med at gøre.
Og alt dette passer jo så fint i forbindelse med Laurits. Han er en virkelifghed du må tåle/bliver nødt til at have med at gøre på et eller andet plan. Og dette i passiv - for han er der, ligemeget om du vil det eller ej.
Og på den anden side: så kunne han ikke tåle livet udenfor din mave!!!!
Knusetur
B.
Hvorfor fatter jeg aldrig budskabet i de digte der?
Shit og jeg skal være dansklærer...
Send en kommentar