søndag den 30. marts 2008

En hellig-Frandsen tænker højt


I aftes fulgte vi opfordringen om at slukke lyset mellem kl. 20-21. Dels for at være et par hellig-Frandsener og spare lidt på CO2 udslippet, men også bare fordi det virkede som en god anledning til at geare lidt ned og koncentrere sig om nu'et. Nu'et var især fyldt med, at Bo var syg og derfor ikke kunne klemme meget af suppen ned. Han endte derfor hurtigt i sækkestolen med et tæppe godt oppe om ørerne, mens jeg sad og spiste færdig. Men jeg vil vove at påstå, at det med at geare lidt ned virkede. For det var trods alt ret hyggeligt at sidde der "alene" ved bordet lørdag aften. Nu'et omkring vores aftensmad blev iscenesat med fire stearinlys. Sikke et skønt lys de giver... så blødt og levende i forhold til elektrisk lys. Sådan nogle stearinlys er ikke bare stearinlys for os længere. De er CO2-udslippere og de er Laurits-'remindere'. Det ene viger ofte for det andet, for selvom jeg godt kan tænke, at det virkelig er noget unødigt svineri at tage på kirkegården og tænde et lys for derefter af tage hjem igen og lade lyset brænde helt alene, så giver det bare en mening indeni at gøre netop det. Og hjemme brænder der i gennemsnit ét juletræslys om dagen. Det er bare blevet vores måde at have Laurits med ved middagsbordet; at lade hans lys brænde i vindueskarmen. Det koster altså noget CO2 at have et dødt barn.


Gad vide, hvor meget CO2 Laurits blev til, da han brændte - den lille prut?

Ingen kommentarer: