Et blødt hjerte for "en anden slags fugl"

Kejserpingviner på Antarktis kan virkelig få mit hjerte til at bløde. Hvor er det dog smukt og råt på en gang. Det er jo helt ufatteligt alt det de gør "bare" for at over-/leve som art. Bo og jeg så dokumentarfilmen "Pingvinmarchen" mens Laurits lå i min mave og puffede... Jeg havde glædet mig til at se den film lige siden jeg hørte om den, da vi var i Japan. Måske den smukkeste film jeg nogensinde har set. Det er ikke så tit jeg får ondt af at se små børn, eller åndssvage tv-fødsler, men et tilfældigt zap forbi optagelser med kejserpingviner kan få mig til at tuuuude (aj ok, fødsler kan også godt gøre det). Altså bare lige et øjeblik. Jeg så lige, hvordan ungerne skulle flyttes fra far'ens varme hule over fødderne til mor'ens. Nåååårh, hvor rørende! Og så var der unger, der ikke overlevede, fordi deres mor ikke kom hjem. Nej, nej, nej! Og der var unger, som blev mast ihjel af sørgende, SÅ-parate mor-pingviner, der selv havde mistet deres unge undervejs og derfor bare var helt syge for at få en ny. Suk, suk, suk... så meningsløst og alligevel så fuld af genklang.