Et fedt ord og tossetanker

Tranedun. Ved ikke helt, hvad der var med det ord, men jeg stødte tilfældigt på det i avisen i går og så satte det sig fast. Jeg forestiller mig en stor trane, der lander på en udsøgt plet i det svenske efter et langt træk. Med benene dinglende under sig ved landingen bliver den et øjeblik fjollet og lidt usikker at se på. Derfor må den straks børste rejsestøvet af sig, og med hovedet inde under vingerne, der atter strækkes op og ud, får den pillet, pudset og glattet fjerene OG... små tranedun ligger med ét næsten stadig lune på jorden.

Jeg ved meget lidt om fugle, men elsker at forbinde dem med min lille, døde dreng. For det første kan de flyve, og så er tankerne ligesom allerede godt på vej op over skyerne til en anden verden. Fugle er overalt og findes både som lidt sjældne traner, der varsler forår og forandring, og som hverdags-solsorte, der pipper vakse og lidt hønseagtige rundt i alle haver. Fugle er trofæer for katte og selvom det gør ondt at se dem ende sådan nogle gange, så elsker jeg nu katte. Ikke sjældent kan katte også godt få kamp til stregen og tonsvis af udskæld, når fuglene går grasat i forældre-instinkter. Jeg har da set mine forældres kat komme benende gennem haven med en gal solsort i røven!

Fuglesang er så smukt at vågne op til en sommermorgen, og det er sjovt at tænke på, at deres sang nok mest er bandesprog på fuglsk. Fugle lægger æg, og det er pludselig også blevet en del af vores "forplantningshistorie". Jeg lægger også æg.... på en måde. Dvs. jeg får en læge til at tage mine æg ud og lægge dem i en petriskål, hvorefter de bliver befrugtet af Bos haletudser, groet, sorteret og lagt tilbage i min livmoder. Indtil videre ingen succes på det område, men det må vel komme. Måske er det bedre at "få lagt æg", når det er rigtig forår. Jeg trænger også til at baske med mine mentale vinger og lade tankerne flyve væk fra behandling, hormoner, risici, procenter, skal, må-ikke og bør.

På Laurits' græsplæne ser jeg tit skader, der hopper rundt med det ene ben forrest. Det ser skørt ud! Nogle gange har de tabt en flot, sort fjer på græsset, og så tænker jeg på, at Laurits ville have syntes den var rigtig flot. Meget tit ligger der hvide dun på Laurits græsplæne eller på vejen hen til Natalina. Det er helt sikkert engledun... altså "helt sikkert", som i helt sikkert, at jeg savner Laurits og elsker at mindes ham på min egen tossemor-måde.

Nu bliver det snart tid til kragekrig på Laurits' græsplæne. Sidste år var vi flere, der var ved at blive angrebet, fordi kragerne bygger reder i kirkegårdens høje træer. Derfra tager de ingen chancer med deres ungers sikkerhed, så man skal vogte sig for deres tykke næb i styrtdyk. Godt jeg nu har fået en cykelhjelm! Jeg synes egentlig det er ok... de er jo fugle og forældre. Det kan sikkert gøre enhver lidt krigerisk, eller i det mindste kæmpende, ind i mellem.