tirsdag den 29. juli 2008

Babyverden

Hm... hvis jeg skal være helt ærlig, så er det der liv med et lille levende barn blevet mere og mere abstrakt igen. Da jeg var gravid med Laurits og lige efter hans fødsel og død var jeg inde i den verden. Nu står jeg udenfor igen. En del af mig er stadig ligeså grøn og ny som før jeg blev mor. Jeg aner ikke en disse om, hvad det vil sige at pakke tasken til en lille put eller sørge for den rette mad, drikke, temperatur og tør rumpe for et andet menneske.


Selvfølgelig kan jeg sagtens få det længselsfulde sug i maven, når jeg ser en mor med sit barn på armen og en del af mig føler mig så snydt og bedraget af, hvordan livet som Laurits' mor ser ud. Men det er faktisk ikke hele sandheden, for samtidig ved jeg ikke bedre. Jeg er mor, javel ja... men jeg genkender i virkeligheden næsten intet fra den rigtige babyverden. Min babyverden er en dødsverden. Laurits bliver mere og mere død end baby for mig, og det er vel ok. Det er i hvert fald sandheden; han er jo død. Det er ikke til at styre, men de gange, hvor en fremmeds gravide mave eller lille bebs bare er et kig ind i en underlig babyverden føles som et pusterum. Jeg behøver ikke at involvere mig følelsesmæssigt hele tiden eller hver gang. Det er som sagt ikke til at styre, men det er rart nok, når nogle dages stemninger giver mig lov til bare at være Heidi. Så behøver jeg ikke elske hele verdens mange børn, men jeg behøver heller ikke at blive ked af dem.

6 kommentarer:

Britte sagde ...

Jeg har det ligeså med at være trillinge-mor. Folk spørger, om det ikke var hårdt? Hvordan det føles? Ligesom børnene også bliver spurgt, hvordan det er at have søskende, der er præcis jævnaldrende.

Men vi ved det jo ikke!!!! For vi har ikke prøvet andet. For os er det med trillinger jo normalt, hverdag, sådan vores liv ER.

Men det betyder jo ikke, at man ikke godt kan længes efter det, de andre har.
Jeg har ofte haft den der lyst til at være der 100 % for mit barn (i ental). Kunne bære rundt på det i sådan en slynge som fx Line gør. Altid kunne tage det i armene, når det græder. Have et fuldstændigt fokus på dette enkelte barn. Give det lov til at have en egen individuel rytme i forhold til at spise og sove... osv

Men sådan var/er vores liv så bare ikke. Og sådan var/er vores børns liv så heller ikke. Det er nogle præmisser eller vilkår, vi lever med.

Knuuuuus

Line sagde ...

JEg håber så oprigtigt at du sart prøver noget andet!

JEg har jo prøvet at have en sprællevende bæbs at pakke take til, og jeg ved at du som jeg altid vil glemme noget, rive dig selv i hovedet for at tage i tivoli for at prøve noget sjovt der ikke var meningen, sådan en mor er du nemlig...
Sidespring...

Det må være skørt at føle sig nulstillet igen, for så langt er du fløjet med din Laurits død... Men jeg forstår faktisk godt føelelsen, og tror også jeg føler det ind imellem, med hensyn til alt muligt andet...

Nå sludder sladder, ses der smukke dame...

Line sagde ...

PS: BRITTE: jeg kan en tvillinge-slynge-stilling i en vikle, så hvis to af dine præteens tør prøve :o)Fnis... Men tre kan jeg sgu ikke klare...

Britte sagde ...

LOL.. Line, fik det vildeste billede i mit hovede.... 2 fuldfede pre-teens viklet rundt og rundt om min krop.. i noget storblomstret stof...

Og så mig gå helt i knæ...

LOL LOL LOL

Anonym sagde ...

Du kan noget helt særligt med ord og jeg er vild med din måde at beskrive tingene på. Vild med at du ikke mindre end kalder en spade for en spade og et dødt barn for et dødt barn.

Du har ret. Sådan havde jeg det også efter Cirkelines død. Jeg var mor og så alligevel ikke. Det var frustrerende.

Mange tanker

Maomis sagde ...

Ofte oplever jeg at jeg husker mig selv på at jeg faktisk ER mor og faktisk nåede at være det for et rigtigt levende barn. Det giver mig en god følelse. Samtidig er jeg det jo ikke mere – altså for et levende barn. Det er frustrende. Den babyverden du beskriver har været en meget stor del af min verden længe. Den er også så småt begyndt at fade for mig. Jeg lader den gøre det, for hvad andet er der at stille op? Jeg kan jo ikke hæge mig fast i noget som ikke er. Blot lidt tanker herfra.