- og jeg tør godt skrive, at det samme gælder for Laurits' far. Træt af omstændighederne lige nu. Selvom det her egentlig ikke har noget med Laurits at gøre direkte, så kører det sammen i min knold, og jeg trænger til at lukke noget af frustrationen ud her. Vi har det fint i hverdagen i forhold til det faktum, at Laurits stadig er død, men af og til får vi et wake-up-call, der tydeliggør, at livet ser så forbandet anderledes ud end håbet. Stadigvæk!!! For hvorfor har vi ikke i det mindste en lillebrøster på vej??? Ja, det kan måske lyde bittert, utaknemmeligt eller hvad ved jeg, men det er en (stor) del af mine følelser og tanker det her. Til hverdag glemmer jeg det lidt - især med vilje - men jeg kan virkelig mærke det helt nede fra maven af. Jeg glæder mig såååååå meget til at gøre Laurits til storebror. Jeg er så overbevist om, at Laurits vil kaste lys over et nyt, kæmpe menneskeliv og ikke skygge, som mange sikkert kan være nervøs for.
Vi er trætte af strejke, lægelige vurderinger, menstruation, hormonhumør, uvisheder, venteri og AFLYSNINGER. Ok, sygeplejerskerne strejkede, fordi de gerne vil have mere i løn og bedre arbejdsvilkår. Det kan jeg godt forstå, men jeg kan alligevel ikke være glad for, at det i foråret kom til at betyde ca. fem uger på hormoner til ingen verdens nytte. Intet andet end at gå i kunstig overgangsalder fik jeg ud af det! Vand i forhold til at miste et barn, men ikke ingenting... Ikke engang på naturlig vis kunne vi få lavet et barn i ventetiden. Den chance (med indbygget risiko) blev også taget fra os. Nu er næste PGD (lave-rigtige-børn-på-kunstig-vis) så i fare for at blive aflyst. Jeg kan sagtens se pointen, for fertilitetsklinikken er vel som alle andre klinikker på DK's sygehuse ved at drukne i ophobet arbejde. Jeg lukker gerne munden overfor f.eks. alle de livsvigtige operationer og livsfornyende indgreb. Men det altså ikke ingenting vi venter på. Vi ønsker "bare" det, som mange andre kan få ved at nyde hinanden fuldt og helt; et lillebitte spirende håb i maven.
Jeg føler, at vi i dag blev sat på en modbydelig venteliste, der nærmest gør os til konkurrenter med andre ulykkelige mennesker. For man får jo ikke lavet PGD for ingenting... Jeg kan dog ikke lade være at tænke; "har alle de andre på listen så også et dødt barn? Eller er de "bare" bærere af en dødelig sygdom? Eller måske ikke engang en dødelig sygdom, men en, der vil gøre livet ret så besværligt?" Aj, jeg kan ikke lide de her tanker. De får mig til at føle mig som et dårligt menneske... Jeg vil af den venteliste!!
Jeg er så taknemmelig over, at vi kan få hjælp til at få et raskt barn, men det er bare ikke den følelse, der dominerer i dag. I dag er jeg negativ, uden, hul, modsat, frustreret, gal. GGRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRR!!! Man kan sige, at den vrede er forkert, fordi der ikke er noget at være vred på, men fortæl lige min mave det. Aj, jeg tror ikke på, at nogen følelser er forkerte, for det kommer der ikke noget konstruktivt ud af. Så jeg kniber ballerne sammen og er bare vred! Så går den vel over igen... Har det allerede lidt bedre efter at have kylet huskebloggen ind i væggen og raseritudet lidt. Og skrevet her.
Jeg ville faktisk ønske, at man kunne kaste nogle penge efter det her, men man laver ikke PGD på privatklinikker. Så vi kan kun vente og håbe, at lægerne vurderer vores medicinske tilfælde snart parat til de lidt begrænsede ressourcer de har at gøre godt med.
.jpg)
Tiden går - og jeg går med
8 år siden
8 kommentarer:
Heidi! Du er det MINDST utaknemmelige menneske jeg kender. Og jeg har ALDRIG oplevet bare en snert af bitterhed fra dig. Måske er det det jeg beundrer mest ved dig, måske er det at du bare aldrig nogensinde bliver ureflekteret vred og sur... Du har al ret til at være det, og jeg sidder altid mundlam over så modigt du lever livet, selvom din Laurits er død og selvom du ikke er blevet mor til en mere endnu...
Jeg ønsker så meget for jer at I snart bliver gravide, men indtil da lægger jeg øre til alt hvad du har at byde på... Selvom jeg er langt væk disse dage er jeg altid kun et opklad væk, og jeg kan synge kor på pis, lort røv, møg og arrrrgggghhhhh!
Jeg kan fandeme godt forstå dig og jeg synes, at du har al muligt ret og grund til at stampe i jorden og råbe røv og synes, at nu er der fandeme snart nogen, der skal tage sig sammen og så kan de strejke en anden dag og det er for fanden jo bare penge (alt det rationelle i den debat er IKKE relevant nu!).
Jeg håber også, at I snart kan gøre Lauritz til storebror. Det tror jeg vil bekomme ham godt :)
Må jeg spørge om noget? Hvordan i forhold til evt. ægdonation eller donarsæd? Har I haft talt om det.
Undskyld hvis mit spørgsmål er frygtelig upassende på nuværende tidspunkt.
Mange kram og tanker
Det forstår jeg fandme godt! Fuck, hvor det da også bare noget pikkelortemøg! (Man må godt bande når det handler om uretfærdig fertilitet).
Jeg forstår til fulde din frustration. Om end jeg ikke lige har været strejkeramt i min behandlingstid, så har jeg immervæk været igennem mange aflysninger og lange venteperioder. Det er ikke nemt. Det er frustrerende og overvældende magtesløst. man prøver og gør alt det bedste for at tingene skal være så optimale som muligt, for at det skal lykkes. Man har jo kun disse få chancer. Man tager hormoner på klokkeslæt og udsætter sig selv og sine omgivelser for alt hvad de fører med sig. Og når det så bare er spildt, fordi et eller andet går galt, så er der kun vreden, bitterheden, misundelsen, frustrationen ... alt det der ... tilbage.
Du har en indre styrke og jeg ved du kan klare rigtig meget Heidi. Det her inklusivt. Det vigtigste er blot at huske at kyle huskebloggen ind i væggen og raseritude lidt (nej, meget når der er brug for det) – bare engang imellem. Få det ud! For inden i dig selv vokser det kun og gør ingen godt. Det er helt rigtigt hvad du gør.
Nu bærer jeg måske blot ved til bålet ved her til slut at istemme Frederikke. Jeg ved vi allerede har debatteret det og det ikke er det rigtige for jer lige nu. Alligevel – måske værd at overveje det der med donersæd endnu en gang? På den måde vil der pludselig åbne sig nye muligheder – fx i det private. Måske I vil kunne springe noget af al den frustrerende ventetid over?
Kæmpe kram til dig, din gæve kvinde!
Tusind tak for støtten og for de direkte spørgsmål. Det kan jeg godt lide! Havde godtnok brug for de der blog-skulderklap i dag... puuha.
Mht. donoræg eller -sæd, så er vi begge helt afklarede med, at det vil vi ikke. Ikke nu. Måske aldrig. Lige nu kan vi begge bare mærke i maven, at det vi gerne vil have er vores biologiske barn. Vi har jo haft "sådan en" lige der i armene... Det er slet ikke fordi vi ikke kan se fordelene ved donation, men... vi kan bare ikke tage imod det. Jeg tror, at adoption vil være mere rigtigt for os, hvis det skulle være. Men lige nu tror vi på ægsorteringsprojektet. Faktisk ret lettende at mærke, at det GØR vi - tror på det.
Der burde altså være noget mere psykologi i vores sundhedssystem. Jeg ved godt at der er ventetider og desværre også en strejke i jeres og andres tilfælde men der må være andre måder at gøre tingene på. Man er da så fandens skrøbelig når man er i jeres situation og så oven i købet også har mistet et barn. Så bliver man da ikke mere hudløs (selvom du Heidi lyder som en kvinde med meget tyk hud, hvis du forstår...) Lige meget hvad har man sgu da brug for omsorg og ikke mindst orden i tingene. Ikke ventetider og undskyldninger og udskydninger. Især fra det system der skal hjælpe én med at blive forældre til sit/sine ønskebørn.
Ville bare sige at jeg føler med jer og at du er i din fulde ret til at være vred og smide med ting. Også mere end en gang i mellem.
Knus og tanker til jer
Kære Heidi, åhh jeg kan godt forstå I er trætte og det har været 2 lange og hårde år hvor i har båret Laurits så flot men samtidig er der jo også en kæmpe sorg at han endnu ikke er blevet storebror - det skal nok komme og I er seje og fortjener det bedste!. kærligst rikke
Tak for dit svar.
Ulrik og jeg havde det omvendt i sin tid. Vi ville ikke adoptere, vi ville forsøge os med et donoræg, hvis det var, at mine æg slet ikke ville arte sig.
Jeg kan bestemt godt forstå jeres indfaldsvinkel... I fik jo Laurits.
:)
Kære Heidi,
Jeg forstår godt, at du er godt træt af det hele - ventetid, hormonbehandling til ingen nytte (det må satme have været ubærligt) mv. I og Laurits har brug for en lillebrøster. Jeg håber virkelig PGD'en snarest giver pote - og at de på Riget snart er up and running uden ventelister og den slags pjat.
Stort stort kram
Stine
Send en kommentar