tirsdag den 5. februar 2008

De små fnug






Mens far og mor her stod på ski, havde Laurits og vennerne - Elisabeth, Johannes, Kirsten Marie, India, Natalina og Alma - travlt med at designe snefnug. Jeg vidste bare, at jeg en dag i denne vinter ville se de snefnug, og en af skiturens sidste dage kom de så dalende ned fra himlen. Jeg har virkelig aldrig set noget lignende, men har måske heller aldrig set efter sådan rigtig før. Se, det er jo en af de måder min lille engel har forandret mig på... Nu ser jeg virkelig livet efter i detaljen!


Bo og jeg så snefnuggene sammen og forsøgte at få kameraet til at fange de fantastiske udformninger, men det var nu ikke helt let. Det er ligesom når man fotograferer solnedgange eller døde børn; det bliver aldrig helt det samme på billedet som i virkeligheden.


2 kommentarer:

Brit Kim sagde ...

det' jo stjerner! woau :)

Maomis sagde ...

Velkommen hjem! Og tak for billederne af de himmelske stjernehilsner. Jeg synes det er ganske tydeligt hvor smukke de må have været i virkeligheden.