fredag den 8. februar 2008

Det andet navn

Hm... ok så. Jeg skal nok sige, hvad det andet navn var ;-) Jeg ved ikke, hvorfor jeg trods alt har lidt svært ved bare at slynge det ud. Jeg er ikke sådan helt afklaret omkring det... altså både omkring hvad jeg selv synes om det og det at sige det videre. På en måde er det som om, at det stadig står på listen og ligger tilbage i den tid lige inden LilleFranz blev født. Giver det mening? Men listen var altså bare en indtil-videre-liste. Det var en seks-uger-til-at-arbejde-videre-med-og-beslutte-liste. Men det var alligevel der, vi fandt Laurits' navn, som det ene af det vi kunne huske på kommando den 22. maj '06 på Riget.



Det andet navn er bare et navn, og det var bare en mulighed. Jeg ved ikke, om det andet navn er en mulighed til næste gang. Jeg tror barnet skal være her (i det mindste i maven), før vi kan finde ud af det. Nogle gange tænker jeg, at næste gang vi får et barn, så skal det hedde et eller andet totalt uopfindsomt, for så længe det lever, så er det ligemeget med alt andet! Jeg ved dog godt, at det ikke holder. Næste gang bliver præcis lige så vigtig, skrøbelig lykke-agtig, omvæltende og navnkrævende som sidste gang. Men hvad ville det mest uopfindsomme navn egentlig være? - Laurits, igen? Ikke at vi på nogen måde kunne finde på det, men nu leger jeg bare med tanken. - Jens? = det som flest hanner hedder i DK. - Bo? Jeps, den opmærksomme læser har nok allerede lagt mærke til, at jeg holder mig til tanken om en dreng igen, og det er alene fordi det gør det nemmere at tænke på og skrive om. - Kermit? Fordi det ville jeg have min lillebror skulle hedde, dengang han kom til verden og jeg var tre år gammel. Eller det ultimative: Frans? Frans Frandsen, simpelthen!! Laurits hed jo LilleFranz inden han kom til verden. Det var med z, fordi det så sejt ud! Sjovt nok skulle Laurits ikke være med z, selvom man sagtens kan stave det sådan.

Line er en skøn drømmer, så ja; det med Peter var altså en drøm ;-) Men hun har engang sagt til mig, at hun forestillede sig Laurits som meget smuk (som sagt; hun er en skøn drømmer) a la brødrende Løvehjerte og dér er sjovt nok en sammenhæng til det andet navn, for det var Jonatan. Jonatan... det er godt nok underligt at sige det og tænke på Laurits nu. Jeg ved, at hvis vi havde valgt Jonatan, så havde det været det eneste rigtige nu, men vi valgte som bekendt TISSE-LAURTUSS´!!!hæhæhæhæhæ

Aaaah, jeg føler mig dejligt tosset i dag! Og jeg har lige været ude i det virkelige liv på en cykeltur til Nørrebro, så det er ikke (kun?) fordi jeg har siddet her i cyberhyperverdenen.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jonatan
Det er også et fint navn, og selvom vi har fået det at vide, kan det sagtens bruges til jeres andet lille barn.( Jeg tænker også mest i drenge, men det er jo nok fordi det er det man/jeg/vi fik første gang.)
-Altid dejligt at være ude i samfundet, i hverfald for det meste.
God weekend
Dorthe

Line sagde ...

Jamen det er da bare et så fint navn... Det kunne Laurits godt have været også, men mest er han en Laurits, så det var klogt valgt...
Jeg tror nu at i får en pige i 2008 og så tror jeg hun kommer til at hedde Line.
Kram kram, tak for tranen under skalden:)

Maomis sagde ...

Jonatan Løvehjerte Frandsen. Det er da smukt. Men jeg synes nu alligevel Laurits passer bedre til Laurits. Han er altså bare en Laurits – måske derfor det var det huskede da I stod der og skulle vælge.

Jeg er glad for at Kevin valgte for os, ellers var det nok gået lang tid inden jeg kunne tage en beslutning ... tror jeg, men jeg ved det ikke. Jeg nåede aldrig at skulle tage den beslutning.

Hvis Laurits får en Jonatanlillebror, er mit billede af ham, en smuk og klog dreng med krudt i røven og et glimt i øjet. En fræk lillebror, der ville have drillet sin storebror.

Britte sagde ...

Jeg er enig i at vi får en lille søster i 2008... Det ved jeg bare... Og hun skal ikke hedde noget der ender på -s...

Navne er noget underligt noget. William har et trip i øjeblikket, hvor han synes det er sejt at hedde Niels?!

I børnehaveklassen ude på min skole er der en pige, som ligner dig så meget, Heidi!! Hun har det der roligt-smukke udtryk og udseende... og jeg tænker på dig hver dag, når jeg ser hende. Hun hedder Ellen og jeg synes det er vildt smukt....

Altid kram fra Britte....