onsdag den 21. maj 2008

Det nærmer sig

Dagene nærmer sig... jeg har ikke så meget andet at sige end det. I morgen skal jeg stille og roligt forberede nogle ting til på torsdag, og det er utrolig vigtigt for mig, at det ikke bliver forjaget. Jeg vil simpelthen ikke have, at det er travlhed fra min side, der får mig til at tude. Hvis jeg skal tude, så skal det da være over Laurits og ikke over at skulle købe plastikkopper eller bage boller!! Jeg vil også så gerne tænke Laurits med i det hele og det kræver altså koncentration. Vil gerne gå og dagdrømme lidt om, at han er med til at bage bollerne (eller at jeg skulle have jaget ham ud af køkkenet 1000 gange, hvis han havde været her i live). Jeg har både brug for at tænke Laurits med, men også at mærke, at han netop mangler. Det er noget med at balancere, være stærk, vise sin svaghed, kræve, give og en masse mere på én gang.

Jeg ved, at dagene gør Laurits' far sårbar...

12 kommentarer:

Britte sagde ...

Og I er alle 3 i vore tanker - særligt i disse dage!
Og vi ser frem til i morgen, hvor vi skal fejre at lækker Laurits kom forbi denne verden; hilste på og rejste videre.
Vi skal fejre, at han var her og at han altid vil være her - på sin helt egen måde.
På gensyn i morgen!

Tankekram

Line sagde ...

Snøft - hørt Britte!
Kære Heidi, der behøves hverken boller eller papkrus for at mærke Laurits. Det behøves bare jer og en masse kærlighed på plænen - og det blir der!
KYS fra Line, der heller ikke vil stresse over den helt rigtige farve ikke var i butikken til Laurits gave - fårk da det, det er jo ikke det der er vigtigt, det ser jeg nu - det vigtige er at det er hans dag - Og både du og Bo blev forældre for nu to år siden. Tænk engeng.

Stine Willum Adrian sagde ...

Kære Heidi,

Jeg håber I får fejret Laurits så det føles rigtigt for jer.
Jeg tænker på jer!
KH Stine

Maomis sagde ...

Det kan jeg simpelthen godt forstå! Jeg glæder mig til Laurits' dag. Jeg er slet ikke et øjeblik i tvivl om at han får lov til at fylde den dag. Pyt med boller og plastikkrus – det er altså ikke derfor jeg kommer. Vi ses!

Heidi sagde ...

I er fandme så søde! Og det styrker min mavefornemmelse for, hvad der er det vigtige og rigtige... så tak skal I have. Man - i hvert fald jeg - kan godt blive flimrende og i tvivl om det hele sådan lige i sidste øjeblik. Men jeg VED bare, at det bliver godt at fejre Laurits i morgen på den måde vi nu gør det. Lige nu er jeg ovenpå, for jeg har fået fat i en meget vigtig ting til i morgen, som jeg længe har fantaseret om. Desuden er første omgang boller bagt færdig, og Bo har handlet ind, så heeeeelt galt kan det ikke gå ;-)

Maomis sagde ...

Hjertelig tilykke med Laurits på denne smukke smukke solbeskinnede dag. Han er tydeligvis nær på en helt særlig måde i dag.

Britte sagde ...

Også tillykke med jeres dejlige dreng herfra!!!
Vi glæder os til at se jer senere.

Tankekram

Anonym sagde ...

Tillykke med jeres dejlige dreng idag. Gid solen må skinne og dagen blive god for jer alt på trods.

Kh
C.

Anonym sagde ...

Kære Heidi,

Tillykke med Laurits.

Jeg går ind imelem tur på din blog, når min tid er til det - jeg finder dig via Lines blog.
Jeg elsker dine "tosserier" og din måde at lade fantasien løbe på - jeg tror, virkeligheden ville være, som du forestiller dig, hvis Laurits havde været her.
Hilsen fra
Sine

Susanne sagde ...

Tusinde tanker til Laurits og jer.

Vores børn var en gave - også selv om de ikke fik lov at være her.

Jeg ønsker jer det bedste på Laurits dag. Jeg håber, at dagen har været som I har ønsket.

Varme hilsner
Susanne

Stine Willum Adrian sagde ...

Kære Heidi,

Stort tillykke med dejlige Laurits!

Hvor er jeg glad for at solen har skinnet hele dagen. Håber det blev den dag det skulle blive for jer i sol og sommer.
Kram
Stine

Heidi sagde ...

Tusind mange gange tak for alle jeres hilsner. Det varmer så meget!!