onsdag den 5. december 2007

Dødsdommen over håbet og duften af Laurits

I morgen får vi dødsdommen. Dødsdommen over det latterlige, spinkle håb, som indebærer miraklet om en graviditet med det æg, som for to uger siden blev lagt tilbage i min mave. Jeg skal ind på Riget og have taget en blodprøve før kl. 10, så jeg kan ringe ind senere samme dag og få svar. Jeg ved jo godt hvad det bliver og jeg glæder mig sgu ikke til at høre; ”Prøven er desværre negativ”, men samtidig har jeg brug for den afklaring. Jeg kan mærke, at tanken om i morgen gør et eller andet ved mig. Jeg har en uro… Bo er gået tidligt i seng, for det trænger han til, så hans skønne, varme krop ligger derinde i sengen og venter tungt. Men jeg skal lige… sidde lidt længere, forberede mig… gøre et eller andet… folde en trane eller en frønsehest? Jeg har lige læst ”livet med Laurits” på den gamle hjemmeside. Hvor jeg dog savner ham! Savner at holde om ham, nusse hans bløde bakkenbarter og holde hans små fingre. Og der var så uendeligt meget jeg aldrig fik lov til med Laurits. Der er så meget. Mit problem har fra starten været at acceptere, at tiden går, for jeg føler nogen gang, at den skaber en afgrund mellem Laurits og mig. Den 100 % sikre vished om, at han faktisk var her i vores liv blander sig med alle ønskerne og fantasierne, som jeg ellers bruger i min dagligdag til at varme mig ved. Jeg savner det fysiske, det konkrete, det som man virkelig kan dele med alle andre mennesker. Heldigvis har jeg noget babymassageolie, som jeg fik af Fransie. Det smurte jeg på Laurits kinder, da han var blevet puttet til rette nede i kisten. Det vil jeg smøre på mine hænder om lidt, så jeg kan ligge og dufte til minderne og håbe på en nat i drømmeland med min lille dreng. Det er en ganske særlig duft, for det er bare blevet duften af Laurits. Det er en magisk duft af kærlighed. Den må være lavet af modermælk, tårer og kys.

4 kommentarer:

Line sagde ...

sNØFT!... Ved ikke lige hvad jeg vil sige andet end snøft...
Kram og kram og kram fra Line
PS. Jeg har fundet Laurits gave!

Anonym sagde ...

Kære Heidi, lige nu stikker de så nok i dig inde på Riget, også selvom du ikke rigtig tror på det, og jeg kan godt forstå at det er svært at holde fast i håbet. Til gengæld håber jeg, at du har haft Laurits med dig i drømme hele natten.
Knus Mie

Maomis sagde ...

Gad vide om det er samme babymassageolie som jeg smurte Elisabeth med og senere mit eget maveskind, der trængte til lidt kærlig behandling efter at have båret hende i 9 måneder. Nu er olien væk, simpelthen brugt op. Jeg kunne ikke få nok af at dufte af Elisabeth.

Dufte kan noget helt specielt. På eller anden forunderlig måde kan de fastholde minder, åbne op og få dem til at stå endnu mere lysende klare og virkelige end noget billede kan. Det er da forunderligt. Måske skulle jeg se at få fat i noget Elisabeth-olie, som jeg kan tage med til USA?

Britte sagde ...

Åhhhh, sødeste, dejligste, kærligste mor til mine 3 og din egen ene ...

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige, skrive, tænke - for hvor er det bare pisse hamrende uretfærdigt, at I ikke har jeres lille barn lyslevende hos jer - mens jeg har hele 3. Giv dog for fanden een, Britte!!!!

Eller nej - for det kan man jo ikke. Det skal man jo ikke. Men jeg ville sådan ønske at jeg kunne GØRE noget. Bare et eller andet - der gav mening, gav frugtbarhed, gav børn og skrig og skrål!!!!

Fir IHHHHHH, hvor er jeg bare skide sur over at børnene er så ulige fordelt i denne verden!Og har lyst tilo at skrige og råbe og slå een eller anden for at få det her til at stoppe: NU ER DET FANDEME JERES TUR!!!!

Rasende knus fra Britte