Udenpå og indeni

Dette billede viser ikke rigtig alle de små 'madpakker' jeg har smurt til den lille på det seneste, og det har jeg det fint med ;-) Lidt forfængelig må man vel have lov at være.






Jeg så den lille på scanning i går, og den mosede rundt! Det skyldes sikkert, at jeg var så nervøs, at adrenalinen pumpede rundt i begge vores kroppe. Billedet her blev helt ærligt ikke så godt (den ligner jo virkelig en alien), men lægen måtte bare skynde sig at fryse det, så snart den lå nogenlunde stille, så hun kunne måle den fra hoved til numse. 4,8 cm var den og det er perfekt i forhold til 12. uge. Faktisk var den én dag foran termin, og jeg fik et glimt af den der skøre forældrestolthed, som ikke bunder i andet end at barnet ER.


Det er utroligt som sådan en lille udvikler sig på 14 dage. Sidst var den som en slags C-formet larve, der kunne spjætte en smule. Nu har den menneskeform og jeg kunne ikke rigtig tælle arme og ben med den fart den mosede rundt, men der er i hvert fald ét sæt af hver.

Hvordan mon den har det derinde...? Er det sjovt at gro arme, ben og organer og pludselig være i stand til at bevæge sig? Eller er det ligesom at 'få tænder over det hele'?? Tænk, hvis det i virkeligheden gør nas eller klør som pokker??? Hm... men der er ikke noget at gøre ved det. Den må klare sine strabadser som alle andre har gjort det.