onsdag den 5. maj 2010

Små fælder

Jeg oplever graviditetskvalme som en virkelig mystisk ting. Ikke som nogen anden slags kvalme fra sygdom, tømmermænd eller søsyge. Det er ikke fordi jeg ligefrem er plaget af kvalme, men den sniger sig ind her og der. Den er slyngveninder med min appetit og har også en vis sammenhæng med lidt ændret lugte-/smagssans, og pludselig er der små 'fælder' overalt.


Én fælde: Kaffe! adv, føj, må jeg være fri?! Sådan lige fra én dag til den næste smagte morgenkaffen grimt. Sikke en fælde... for det plejer at være de varme, mørke morgendråber, der sætter øjnene det rigtige sted i hovedet på mig.


En anden fælde: Det rengøringsmiddel Bo har ordnet toilettet med. Åh nej, nu har han gjort så fint rent, og så stinker det. Og man skal jo ud på det toilet temmelig mange gange i løbet af en gravid dag.


En tredje fælde: Folk på gaden med cigaretter i hånden. Når jeg at se dem holder jeg vejret til jeg er på sikker afstand. Det var nu heller ikke fordi cigaretrøg lugtede godt i min næse inden graviditet, men herregud, det var da ikke noget, der sådan gik mig på på gaden.


En fjerde fælde: Vores køleskab... Det lugter grimt! Og det er virkelig en fælde, for jeg skal jo derind hele tiden for at hente kølige, sprøde æbler, smør til alle mine madder, yoghurt, koldskål og den slags.


En femte fælde: Lugten i hytten efter aftensmad. Puuuh, hvorfor skal den blive hængende?? Jeg kan næsten ikke klare tanken om, at jeg lige har spist den mad - til trods for, at den røg ned med stor appetit.


En sjette fælde: Vand. Det er begyndt at smage fadt. Ikke så smart, da man jo skal køre en del ned i løbet af dagen.


En syvende fælde: Tandpasta. Men der er bare ingen vej udenom.


Selvom jeg er blevet en sippe mht. lugte og især dem, der er knyttet til mad, så er der som om, at jeg hele tiden liiiige skal have noget at spise. Lige et æble, lige en mad med smør på, lige noget koldskål, lige en sodavandis - og én til. Jeg kan ikke helt tage det alvorligt, at sådan 2-3 cm. menneske kan sætte gang i så meget madflimmer, men det gør den. Og så er det helt i orden ;-) Men jeg glæder mig til, at vi kan få en anden form for kommunikation, den lille og jeg. Glæder mig til, at den sparker og jeg trykker på den og den sparker og jeg skubber osv.

6 kommentarer:

Rikke sagde ...

Ohhhh....YES det er sådan det er...griner...alle de fælder og jeg kan tilslutte mig de fleste (ALTSÅ bare ikke lige nu!!)Men ja, jeg kan godt forstå du GLÆDER dig til lidt mere kommunikation end med den lille spirre på 3 cm. - ufatteligt de kan lave så meget ballade!.

Maomis sagde ...

Åh ja hvor det lyder bekendt. Det hele. Især det med tandpastaen. At børste tænder var skrækkeligt. Jeg var så tæt på at kaste op hver gang.

Til gengæld nød jeg det med det konstante madindtag. Det fortsatte hele ammeperioden igennem, men da det sluttede sluttede min glubende appetit også. Og jeg savnede det med bare at kunne spise hele tiden rigtig meget. Det var sgu da fedt!

Line sagde ...

Da jeg var gravid med India smed jeg først alle duftlys ud. Så gjorde jeg skabet de havde ligget i hovedrent. Og derefter smed jeg hele skabet ud. Det lugtede stadig, så jeg fik kvalme ;O)

AdamogMie sagde ...

Hvordan har du det med grønne planter..? Og cherrytomater..?
Småspiseri er roden til mange kilo - men det er som om at det er helt umuligt at lade være. Og så er der lige det at sodavandsis hjælper på kvalme - særligt kung fu...

Heidi sagde ...

Sjovt du spørger, Mie, for til aften spiste jeg asparges og blommetomater, så det har jeg det fint med ;-)

Brit Kim sagde ...

.. :) TANDPASTA -
prøv den blå fra WELEDA - den lugter ikke og er baseret på salt? eller prøv nogle af de øvrige alternative tandpasta produkter..