.JPG)
... på SIGURD! Et lys for Alma, der bliver storesøster og fødselsdagsboller til ære for Sigurd. I dag er jeg en tante-tosse-Heidi, der flimrer lidt og har brug for mange små pauser i specialearbejdet...
.jpg)
Tiden går - og jeg går med
8 år siden
10 kommentarer:
Og mens du ventede, kom han så. Store SIGURD. Stort! siger jeg bare. Hvordan kan man næsten skrive speciale på en dag som i dag? Ja, jeg kan i hvert fald ikke ret meget, kan jeg mærke. Lys skal der til. Det er en rigtig råhygge dag i dag. :-)
Jaaaa! Nemlig!!
Puh nej, jeg kan sgu næsten heller ikke, men jeg skal bare, for jeg er bagud med at få skrevet et afsnit til min vejleder.
Til gengæld kan det godt være, at jeg alligevel bliver helt hjemme og skriver. Så tænder jeg råhygge-lys ligesom dig :-) Jubii, vi er blevet en slags tanter igen, Sofie!!
Ja nu han her Tanter - skøønt!. Det er hvis bare en nusse rundt dag - jeg skulle også en masse - droppet hygge og lys istedet!
Ihhh det er bare sååååå dejligt med ham Sigurd!!!!
Hvor er det bare fantastisk at mærke den "tante" kærlighed som Sigurd og Alma får fra jer! De er nogle heldige nogen, både englebørnene og deres søskende, med al den kærlighed de får!
Det fødselsdags hygge morgen speciale bord ser dejligt ud! Fik du så lavet lidt Heidi? Hvad skriver du egentlig speciale om? ja hvad læse du egentlig?
Knus og tanker og kæmpe tillykke til de to "næsten tanter"..... ;-)
Ja, ihhh det har næsten ikke været til at holde ud at være helt her oppe i Sverige, bare man i det mindste kunne være hos lille Alma på sådan en dag.
Lille store Sigurd...
Og så har jeg set Sigurd...:-) endda helt live, hvilket er mere betydningsfuldt end som så. Han er sååååå søøøøøøød! Ligner sin søster med det flotteste mørke hår og fine træk.
Jeanette; jeg læser visuel kultur (cand.mag) og skriver speciale om mindekultur - det senmoderne menneskes mindekultur på en kirkegård og en mindehjemmeside. Det handler ikke om spædbarnsdød eller om Laurits... men selvfølgelig er det egne oplevelser, der har præget valget. Jo, jeg fik skrevet lidt i går og heldigvis mere i dag. I morgen skulle der gerne være udkrystaliseret et bare nogenlunde afsnit om senmodernitet. Puha, men jeg synes det er svært!
AAAAJJJJJ Heidi, jeg er grøn af misundelse, nøj hvor er det fantastisk. JEg glæder mig SÅ meget til at se ham, og jeg kan sagtens nøjes med at det er på billeder, glæder mig bare til at se Mie og Adams lille søn :O)
Lille Sigurd :O)
Kære Heidi.
Ville bare fortælle at vi, desværre, i dag måtte sige farvel til Hopper - Williams kanin. Han var en gammel dreng og fik pludselig problemer med sit bagben...så vi fik ham aflivet.
William sad med ham hele vejen idn i døden og det var rigtig fint og meget sørgeligt.
Men grunden til at jeg skriver dette, er, at William gerne ville have en masse traner ned i 'kisten' til Hopper. "Ligesom Lautrits" sagde han.
Og så blev vi enige om, at Hopper er oppe hos Laurits, og at de leger sammen, og at Laurits helt sikkert er meget glad for så sød en kanin som Hopper!
Nu ligger Hopper begravet i venners have - og jeg er stolt af min store søn, der turde sørge og græde og mindes og ikek mindst sidde med sin kanin i armene - helt til det sidste.
Kram
Årh nej... sig til William, at det er jeg ked af at høre. Det må have været rigtig hårdt for ham at skulle sige farvel.
Jeg er også stolt af ham! Godt at han kunne sidde med Hopper hele vejen. Det tror jeg på er bedst. Både for William og Hopper. Kaninen har følt sig i gode hænder og William har gjort noget meget stærkt og vigtigt for den. DEt er virkelig rørende, at der skulle traner med... så har Laurits genkendt Hopper på lang afstand.
Jeg tror Laurits skal have en foldet kanin i stedet for en trane næste gang jeg kommer ud på plænen.
Varmt kram til jer!
Send en kommentar