I nat drømte jeg om Laurits, pelikaner som man kunne gribe i benene og blive fløjet rundt af, om kronprins Frederik, som gik i gang med at rydde op efter en af vores fester, om at svømme med Bo hen over en rigtig tang- og stenfyldt havørredbund og... så var der vist ikke mere. Desværre er drømmeriet om Laurits ved at være visket ud igen, men det var noget med, at vi havde ham på hospitalet og godt vidste han skulle dø. Jeg var dog glad, for han var så ufatteligt sød, dejlig og helt vågen. Han var meget lille. Vi havde besøg og så fik jeg vores gæster til at løfte ham op til mig, så jeg kunne give ham et lillebitte spidsmundet frøkys på hans mund. Det var alt... det var bare det jeg skulle...
Jeg tror ikke på, at det er muligt at møde døde i drømme - altså i hvert fald ikke for mig. Men jeg tror helt og aldeles på, at når jeg drømmer gode drømme om Laurits, så virker det lidt i min hjerne som om jeg har været sammen med ham, og det er en rar følelse at gå rundt med. Jeg ved jo, at der aldrig kommer nye oplevelser med Laurits, men heldigvis kan min drømmehjerne opfinde nogen, når jeg sover.
.jpg)
Tiden går - og jeg går med
8 år siden
7 kommentarer:
Det må være drømmesparkedragten! En sparkedragt der hedder Dreams, kan da næsten kun give gode drømme.
Tak, fordi du til stadighed delagtiggør os andre i dine oplevelser med Laurits, for du har virkelig mange oplevelser med ham, endskønt det er af en forfærdelig meget anderledes art, end vi havde drømt om! Han er her og giver os disse fremmedartede oplevelser, som vi skal vænne os til at se og tage imod. Vi har f.eks. lige været i Jungshoved Kirke, hvor der et bestemt lille englehoved, der for mig er Laurits. Jeg viste det til dig, da Laurits lille kusine blev døbt.
Den anonyme ovenfor er farmor, der stadig har lidt tekniske/logiske problemer
...jeg møder min afdøde og savnede mormor i drømme nogen gange, det er dejligt. Nogle af drømmene er klardrømme, altså hvor jeg ved at jeg drømmer samtidigt med at jeg gør det...guld værd i mit univers!
Jeg har kun drømt om Irma en eneste gang. Jeg ville meget gerne drømme mange flere drømme om og med hende, og jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke gør det. Jeg har tænkt at det måske er fordi jeg bærer hende med mig hele tiden i hjertet og at hun derfor er SÅ meget en del af mig, og derfor møder jeg hende ikke i mine drømme som hende selv..... bare tanker! Ikke at jeg mener at du ikke bære Laurits med dig hele tiden, for det kan jeg jo læse at du gør på den smukkeste måde. Jeg tænker bare højt..........
Jeg har drømt om både Laurits og Elisabeth. Og selvom jeg ikke tænker at det er helt rigtigt at have mødt dem på den måde, så er jeg glad for at de lige kiggede forbi og lod mig møde dem...
Jeg tænker at mennesker vi har relationer til vel dybest set er i det vi anskuer dem som - og når vi møder vores døde børn i drømmende, så er de der vel... På samme måde som India er nærværende for mig når jeg giver hende rum, eller når andre giver hende rum...
Jeg har aldrig troet på liv efter døden. Men da India døde tænkte jeg, at det kunne da ikke bare være det.
Men det var det, og så alligevel tænker jeg at vi har taget vores stendøde datter med i vores levende liv, ligesom I har Laurits med...
Sikke en sludder, nu vil jeg gå op og få hevet min visdomstand ud, når jeg har ryddet op efter havregryns-smidning...
Sikken dog en sjov blandet drøm,( jeg har også drømt om kongehuset, vi blev uvenner...) Jeg har drømt om afdøde og det er rart, men også hårdt for når man vågner med et smil på læben, går der lige et par sekunder. Og så ved man at det kun er en drøm. Men det er dog lidt som de er hos èn, og minder dig/mig om dette. Giver et lille luft-sky-knus.
Knus
Dorthe
Send en kommentar