torsdag den 9. oktober 2008

Et godt spørgsmål

I starten af denne uge fik jeg sådan et godt spørgsmål med på vejen. Et af den slags, der ligger og ulmer i baggrunden og får mig til at se vores situation lidt udefra. Det er rart med den slags. Spørgsmålet var noget i retning af, at jeg måske godt kan trænge til lidt mystik, romantik, følelser og andet i den dur, nu hvor der er så meget konkret videnskab omkring både lave-børn-projektet (fordi det er pgd/fertilitetsbehandling) og omkring døden (fordi jeg skriver speciale om mindekultur)? Jow... jeg tror der er noget om det ;-) Jeg tror det er vigtigt, at jeg får givet de der uregerlige følelser noget plads, så det hele ikke bliver så rationelt. Lige nu og her tror jeg egentlig den simple erkendelse er nok... Jeg kan mærke, at skuldrene ryger lidt ned. Det er alligevel ikke til at styre alting, det skal faktisk ikke være til at styre alting.


Det får lov at ulme videre i baggrunden.

3 kommentarer:

Line sagde ...

Kære Heidi,
Hvordan vil du give dem plads?
Kys fra Line

Anonym sagde ...

Hej kære Heidi.

Når jeg er sammen med dig og Bo, får jeg en rigtig dejlig varm fornemmelse af, at I har stor og ægte kærlighed til hinanden. Jeres udstråling virker afsmittende på omgivelserne - måden, I smådriller hinanden på, smiler og puffer til hinanden på, gør mig glad. Det er sjældent at møde et par med den udstråling! Mystikken kender jeg ikke noget til, men lur mig, om I ikke også mestrer den!!!

Heidi sagde ...

Kære Line,
Jeg tror egentlig mest det handler om, at jeg skal slappe lidt af i forhold til egne forventninger... f.eks. at jeg ikke altid kan koncentrere mig 100% på den rationelle måde med specialet. Det skal være plads til at tosse.

Skønt med sådan en svigermor der kan se det ;-)