.jpg)
Tiden går - og jeg går med
8 år siden
tirsdag den 7. oktober 2008
Livets ludo
Hver dag er der liv, oplevelser, relationer, små og store historier som Laurits går glip af, og jeg synes altså det er synd. Alle de levende børn omkring mig vokser med rasende fart og en del af mig står bare helt stille uden mulighed for nogensinde at opleve vækst og fremgang. Ikke nok med at Laurits lille grønne brik er fejet helt af brættet, men de brikker, som jeg allerhelst vil spille med i livets ludo er stadig slået hjem og i venteposition. Det er bare så irriterende! Vent nu liiiidt...? Hvorfor har I så travlt med at gro, vokse, lægge planer og generelt få tiden til at gå? ;-) Jeg kan jo ikke følge med.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Det er så rammende en beskrivelse.
Knus
Dorthe
Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne trykke på "pause" og slå nogle 6'ere og få dig med i spillet kæreste mor-Heidi.. Jeg kan sagtens forstå din frustration..
Kram
Katja
Tak :-)
Jeg håber det skinner lidt igennem, at det er sagt med et slags smil på læben?
Det er bare det, at børn i alt hvad de er, siger, gør, kan, i deres vækst og fremgang og levende liv viser så tydeligt, at tiden går. Og det er 'bare' det med at tiden går, der er så svært. Jeg føler det skaber afstand mellem ikke bare Laurits og mig, men mellem Laurits og alle de andre børn i mit liv.
honatemeVi føler måske, at Laurits går glip af en hel masse, men vi ved ikke, om han er med i det og en del af det. Jeg tror det! Han vokser ikke rent fysisk foran vore øjne, men åndelig set kan han godt gøre det, og samtidig er han en del af noget andet, der er både uforståeligt og ufatteligt for os - en usynlig brik, der i allerhøjeste grad spiller med, men som vi hverken kan eller skal styre, men gradvis må lære at slippe taget om.
Beklager. Jeg er for ubegavet til at fatte det her system og fik skrevet de kryptiske ord i starten af mit indlæg.
En usynlig brik - det er en dejlig måde at se det på! Jeg forstår hvad du mener og føler ham også med på sin egen måde.
Send en kommentar