Solen skinner, hvilket ikke har den store nyhedsværdi. Men det er som om, at dens stråler trænger meget længere ind bag øjnene end den har gjort et stykke tid. Lige nu har jeg det godt! Lige nu er der balance.
Moby har en sang, hvor noget af teksten lyder: "Seeing the sun when I can't really see. Hoping the Sun would at least look at me". Det er et af yndlingsnumrene her i hytten, og jeg hører det altid som om han synger: "Seeing my SON when I can't really see. Hoping my SON would at least look at me". Sådan kan man omskrive de små ting her i livet, vælge at høre det man vil høre... Teksten beskriver meget godt, hvordan jeg i bund og grund har det med Laurits. Der er så meget jeg gerne vil gøre for ham, men i bund og grund kan jeg bare håbe, at han kigger ned på os. Jeg kan ikke gøre en pind for ham, og når jeg formår at give lidt slip på frustrationen over det faktum, så bliver der plads til at mærke alt det han virkelig har gjort ved mig. Det giver da egentlig meget god mening at kalde sit døde barn for "skat", for han ligger jo begravet dybt i mit hjerte, ligesom han ligger i jorden. Godtnok er kisten brændt, men alligevel... En skat, det er han!
.jpg)
Tiden går - og jeg går med
8 år siden
1 kommentar:
Skatte-Laurits har en fantastisk og fortryllende ordtryllende mor. Skatte-Laurits og hans fantastiske fortryllende ordtryllende mor har vist en hemmelig skat sammen og det er den der stråler som var den lavet af det pureste guld.
Det er skønt at høre at solen skinner lidt for dig Heidi. Det er så tungt nogen gange, men når man kan mærke solen skinne – altså sådan rigtigt helt ind sjælden, så gør det så godt. Jeg håber du må bevare den følelse rigtig længe.
Send en kommentar