tirsdag den 17. august 2010

Mere om redebyggeri

I søndags fik vi en seng ind nede fra Bos forældre, for nu havde vi bare lyst til det. Det er den fineste lille seng, som Bos morfar (der var tømrer) har lavet, og som Bo og hans brødre har ligget i. Den har jeg haft et godt øje til i over fire år og det bliver så stort at lægge Snillen derned for første gang - og mange gange. Bos mor satte røde og orange hjerter på da hun ventede Bo, og ligesom jeg for fire år siden tænkte, at de passede så fint til Laurits, så synes jeg også, at de passer perfekt til Snille - til Bos børn, simpelthen. Den er sgu bare så flot, den seng, og jeg er en nostalgisk romantiker, der elsker lidt historie ved tingene.

Jeg er lidt skræmt over endnu engang at give mig hen til drømme om at putte vores barn her hos os, men netop derfor har jeg også rigtig meget brug for at gøre det. Og vi kan godt, begge to. Det er faktisk ikke så svært at fyre op under drømme og fantasier og bare mærke glæden over den lille Snille, der endelig er i min mave. Desuden er sengen en god opbevaringsplads til babydims, inden vi får ryddet hylderne for noget af vores eget dims.




10 kommentarer:

AdamogMie sagde ...

Ihh hvor er den superfin. Den er da bare lige i øjet til snillen. Jeg synes bestemt at det er en god tid at få alle snilletingene gjort klar lige nu når I er parate. Kan mærke på alle dine indslag, at det er helt vidunderligt inde i din mave... Og det er ok at Laurits ikke er helt så meget i fokus som han har været. Han er lige der inde i dig og Bo hvor han hele tiden har været - nu er det bare snillen der sidder på din hjerne...

stelsig sagde ...

Ej, hvor den bare retro skøn og så med så fin en historie:-)
Bliver nødt til at spørge, har I tænkt på et navn til Snillen eller er det en hemmelighed:-)

Kh Mia

Stine Willum Adrian sagde ...

Siken en fin Snille seng!

Frederikke sagde ...

Hvor er dejligt at høre, at I giver jer selv lov. Dejlig seng :)

Maomis sagde ...

Nøj, hvor er den skøn! Jeg elsker gode traditioner og historier som denne. Alle mine 3 børn har alle ligget i den vugge som jeg selv lå i som spæd. Det er bare så rigtigt at Snillen skal ligge lige der. Og så elsker jeg allermest alle de mavebobler der strømmer ud gennem skærmen og gør mig helt kåd af glæde over hvor meget I glæder jer og ikke mindst lader jer glæde. Jeg tror I gør Snillen en kæmpe stor tjeneste ved at gøre det.

Anonym sagde ...

Hvor er det bare en skøn vugge, bare så fint med hjerterne og masser af historie.
Kram Katja

Line sagde ...

Hvor er den fin :)
Men hvad med Laurits vugge?

Anonym sagde ...

Hvor er det en flot seng, og med historie og medfølgende mange gode drømme. I den seng kommer Snillen til at sove dejligt og drømme skønn drømme.
Jeg kan også lide at man har noget med, at man har en historie der følger med.
( Kan godt huske da jeg ryddede op for godt et år siden. Det er så skønt at rydde op, når det er noget man glæder sig SÅ MEGET til. Og noget nemmere at smide ud)
KH og Knus
Dorthe

Heidi sagde ...

Mht. navn: jow... vi har ét, som kom til os for ca to år siden, men vi går stadig og smager på det. Under alle omstændigheder vil vi også først møde den lille og give hende navnet, før vi siger det højt.

Mht. Laurits' vugge (en hængevugge, som Bo lavede til LilleFranz aka Laurits) så skal den selvfølgelig også i brug! Den er nemlig mindst lige så fin og speciel som den blå seng. Men måske mere som en hyggeseng og en man kan tage med ud på visitter.

Britte sagde ...

GLÆDER mig til det der navn..selvom hun nok aldrig kommer til at hedde andet edn Snille...smiler!

Jeg går jo stadig og kigger på Ellen som går i 3. klasse på min skole..hun er et rigtigt Heidiogbobarn...sådan mild og sød og sjov og en smule finurlig...og VILDT kreativ....

Men er spændt på Jeres valg af navn..navne er så vigtige...og jeg synes det er rigtigst hvis man har et navn når man bliver født...kan jo den her vilde historie om en pige der blev ved at hedde Ib...fordi hendes forældre ikke kunne beslutte sig for et navn...