Han er der altid, selvom han ikke er her.
Jeg har lyst til at skrive, at selvfølgelig er han naturligt bare med i alt det her nye graviditet - og det er han også - men sandheden rummer desuden, at han glider lidt i baggrunden. Æu.... sådan skulle det jo ikke være.
.jpg)
Tiden går - og jeg går med
8 år siden
5 kommentarer:
...jo, søde Heidi - sådan må og skal det vist være...
Laurits er der hele tiden. Din kærlighed til ham og hans plads i dit hjerte forsvinder aldrig så meget som et mikrogram. Den kan der aldrig rokkes ved - heller ikke selvom der kommer en skøn og lækker lillesøster til. Hans plads er hans og kun hans.
Men, små levende søskende VIL unægteligt fjerne en stor del af fokus fra det døde barn i familien og selvom det kan virke trist, at Laurits på den måde glider i baggrunden, så er det på så mange måder uundgåeligt (og naturligt).
I dag, 5 år efter vi mistede Emil er det hans 3 levende søskende der fylder i vores liv. Emil er "med" mig, men han ligger som et kærligt minde bagerst i tankerne og bliver vel egentlig kun sådan rigtigt taget frem på årsdagen for hans fødsel og død og ved juletid (hvor hans manglende tidstedeværelse altid bliver så pokkers tydelig for mig når jeg ser på hans bror og søstre).
Derudover er Emil forbundet med flygtige tanker eller et lille stik i hjertet, f.eks. fremkaldt af en sang i radioen, en lyshåret dreng på gaden, på den alder han ville have været etc.
Vores levende liv er fyldt med livlige unger - Emil er død - kontrasterne er enorme. Emil får som følge deraf slet ikke i nærheden af den opmærksomhed de 3 andre får...
Sådan må og skal det være i min verden.
Kærligheden til min lille dreng er urokkelig. Han bor et sted i mit hjerte hvor ingen andre kommer. Det ved han - og det ved jeg..
Hold fast i det, Heidi - så tror jeg bedre du vil kunne rumme det faktum at livet ændrer sig i forhold til det døde barn, når et levende kommer til..
Tanker fra
Kivi
Hvor er det fint og rigtigt det du skrev Kivi.
Vores døde børn har en plads der ikke kan og skal rokkes ved. De er med i alt og det hele, mest på deres mærkedage. Men også andre og særlige dage. Når man ser en lille dreng der ligner, eller har samme alder. Eller ...
De mindre søskende der er sprællevende, fantastiske og skønne, fylder naturligt på en anden måde i hverdagen.
Vi glæder os til at snillen kommer og fylder. Og dejligt med alle de gode skanninger.
KH og knus
Dorthe
Jeg ved at du - og vi - har masser af plads til BÅDE Laurits og Snille...Jeg har kæmpe slotte af rum og plads og urørt land, som lige nu er befolket at Lækker-Laurits og som venter på at udvidde sig med en Smækker-Snille....
...kys...kan jo godt forstå dig!
Det er en hård erkendelse, men nok sådan det må og skal være. Jeg oplevede præcis det samme og når først Snille lander i dine arme kommer hun sikkert til at fylde en lille smule mere og Laurits må igen træde endnu et skridt i baggrunden. Men han viger jo kun fordi han nu skal til at dele pladsen. Helt ligesom hvis han havde været i live. Bare på en anden måde ... Han vil altid være der. Lige der i dit hjerte og i alle fjerene omkring os. Laurits er i mit hjerte hver gang jeg ser en fjer dale til jorden. Det sker faktisk ret tit. :-)
Tak.
Jeg kan sagtens se pointerne i det I skriver om, at Laurits har sin egen plads. Alligevel... selve følelsen af, at han potentielt kan blive glemt er lidt ond...
Send en kommentar