lørdag den 21. februar 2009

TUX


Det er cool at være gul! Tux styrer! Tux er en tosseventil... Tux er fysisk venten på Laurits' lillebrøster. Næste gang vi får en baby, skal den ikke risikere at ligge i en hospitalseng uden noget fysisk fra os, og så er det Tux skal træde til. Tux's bløde arme passer perfekt til, at en lille baby kan kramme sin hånd fast om dem. Tux skulle have været med Laurits i kisten - og han var vist også lige ned at vende - men der var ligesom ikke rigtig plads til ham, så Tux kom med os hjem. Så fik vi også noget med hjem fra Laurits - noget andet end hårtotten og det blodige plastik-id fra hans fod. Tux er en gave fra Laurits' farbrødre. Tux er andet end plys og små sorte strømper. Tux har skæve ører og (er) skæv fantasi. Tux er venner med pingviner. Tux er berejst; fra Beijing til Svalbard. Tux er lidt beskidt. Tux har aldrig været i bad. Tux kunne til enhver tid fange fisk med de bare bjørnekløer, eller pelse en hjort. Hvis han gad. For det meste sover han bjørnelur i vores seng.





2 kommentarer:

Maomis sagde ...

Jeg har en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen af bare forelskelse! Ham Tux er noget helt særligt. Så fuld af kærlighed og vidunderlige historier. Tænk at være Laurits lillebrøster og at få lov at få del i det eventyr af oplevelser Tux kan berette om. Øj!

AdamogMie sagde ...

Han er godt nok en fantastisk følgesvend ham TUX! Alle de minder I får med ham er jo guld værd, og jeg kunne da godt have ønsket, at Almas hund havde været lige så god til at komme med rundt i verden...
kram