Jeg tjener ingen penge. Det har jeg ikke gjort længe. Bo betaler for hele gildet her i vores familie! Men penge fylder ikke noget særligt hjemme hos os, og det er aldrig noget, som er kommet imellem os. Hvorfor skulle det også det? En dag skal jeg ud og tjene penge igen, og det glæder jeg mig til. Så kan det også være, at jeg får nogle mere almindeligt kedelige breve fra pensionsselskabet end dem, der kommer i disse år. De er faktisk ikke kedelige. For det første har de 'Japan' med som sidste linie i adressefeltet. Altså Heidi....,blabla,nr.blala ...København, JAPAN. Jeps! Derudover står der i min fine pensionsoversigt, at jeg vil få udbetalt 44 kr./mrd., hvis jeg går af som 60-årig, og hele 59 kr./mrd., hvis jeg venter til jeg er 65. De bedste er dog, at hvert barn under 21 år vil få 9 kr./mrd. hvis jeg dør. Hahahaha! Helt ærligt, det er da til grin. Godt Laurits ikke er afhængig af de lommepenge... selvom det egentlig hellere måtte være ham, der en dag havde siddet og grinet over de fine papirer og ikke mig. Hvis jeg var død og ikke ham, så tror jeg, at han som stor knægt ville have købt sig for 9 kr. blandet slik en gang i mellem (det er sikkert bare en enkelt dims om nogle år), og gået hen til min grav og spist det, mens han med et smil mumlede: "aaaaj, skide tak, mor!"
Ja, jeg ved godt, at det ikke ligefrem er drømmescenariet, for jeg skal jo ikke sådan dø fra mine børn mens de er børn, men nu byttede jeg bare lige i tanken plads med min døde dreng. Det er ok...
Elisabeth 9 år
9 år siden