torsdag den 15. januar 2009

Bare lidt ked ind i mellem

Somme tider tager mine tanker udgangspunkt i mørket og så er der intet nyt at sige... ingen reflekterende anskuelser... intet andet end følelsen af den samme gamle sorg, der bare ligger der et sted og er en del af mit liv. Jeg er så ked af, at Laurits er død. I mit liv som helhed er der blevet plads til sorgen. Den er der bare og fylder faktisk ikke så meget i bredden i forhold til, hvor dyb den er. Men i mit liv som mor fylder den desværre for meget. Jeg har kun et dødt barn og jeg vil bare så gerne have et levende også. Øv! Alle de oplevelser jeg har og har haft af nyfødte børns kære, fumlende bevægelser, deres små skrig og deres søde dufte, de er stadigvæk på anden hånd. Det er aldrig mig, der er mor'en. Der var så lidt tid med Laurits, og den blev så smertefuld, for han skulle jo dø. Jeg vil også være den, der sidder med mit barn i favnen og højst tænker på bleskift, amning og sovetid og ikke på at skulle suge øjeblikket til mig, fordi det lige om lidt er slut for altid og aldrig bliver afløst af et nyt.


Jeg tager en dyb indånding, ser mig omkring i lejligheden, hører livet lige nede på gaden og rækker ud af det mørke, sorgfyldte igen. Det kan ikke være anderledes... Der er et speciale, som skal skrives, mad der skal spises, fisk der skal fanges.

8 kommentarer:

Line sagde ...

Piv...
Jeg beundrer din evne til at fange fisken imens I venter!!!

Heidi, jeg håber så uendelig meget på at det bliver dig der snart sidder med barnet i armene... Og jeg vil beundre det, for jeg ved at det bar blir så forbandet SMUKT!

Kys fra Line

Anonym sagde ...

Jeg drømte ellers aldrig om Laurits…
Men i sidste uge drømte jeg som nævnt at han var død; meget lille, svøbt i noget lilla gaze så han lignede et mumie(!?).
I nat drømte jeg at han var levende! Han lå stadig i sin hospitalsseng, men vi kunne mærke ham, nusse ham, kysse ham - og vigtigst af alt... han ville måske ikke dø! Hvordan han ville leve røbede drømmen desværre ikke. Det var her drømmen gik ind i den (endnu) mere abstrakte fase. Det var mest som om vi fik lov at fastholde den tid vi havde sammen med ham. Det var en varm følelse. Men samtidige startede en parallel drøm, hvor følelsen af at miste Laurits var omdrejningspunktet - og omgivelserne var abstrakte, slørede og irrelevante. Det var som om virkelighedens verden trængte sig på med sin alt for rationelle og faktuelle tankegang og fortalte, hvordan det hele hang sammen.

Så kan man sætte sig op, ryste lidt på hovedet og tænke "hvad var lige det?". Jeg ved det ikke; men nogen gange kan drømmenes virkelighed virke så nære - og virkelighedens drømme virke så fjerne.

Nu skinner solen - og i morgen fanger vi fisk!

Anonym sagde ...

Kære Heidi, Du har bare så meget lov til at være rigtig meget ked... det er så forband.. alt det I skal igennem, jeg ønsker jer en lykkelig dag imorgen med god fangst!. Knæk og bræk! Knus Rikke

Heidi sagde ...

Det er så rart lige at kunne få luft for 'det hele' her... Så tak for kommentarerne.

Og min kære mand, Laurits' far: du er bare den bedste!! Drømmenes virkelighed og virkelighedens drømme... Jeg er så lykkelig for at kunne dele det hele med dig - og nu på bedste senmoderne, cybermaner også med alle andre, hæhæ ;-p

Maomis sagde ...

Kæreste Heidi

Den er ikke svær at mærke, smerten. Den gør ondt her helt om på den anden side af skærmen. Og det er ikke kun fordi du beskriver den så blændende. Den rammer mig fordi jeg kender den. Jeg ved hvor tung den er. Forskellen er blot at min egen smerte lige så langsomt er ved at blive blødt op. Lige så langsomt ændrer den karakter. Jeg håber og ønsker af hele mit hjerte at du meget snart må få lov at mærke den opblødning. Den er lige så smuk som smerten er tung. Og lige så smuk som dig med et barn på armen. :-)

Mon ikke Laurits fars drøm kom for at fortælle jer noget? Ved ikke hvad, men jeg tror på at opblødningen er på vej – lige om lidt. Med sikkerhed ved jeg at foråret er på vej og med det Laurits ... en lille smule i hvert fald. Kram til jer begge – I skønne forældre!

Brit Kim sagde ...

http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewProfile&friendID=61399458

en lille sang fra Pizzicato Five
ses tirs KH

Anonym sagde ...

Jeg håber rigtigt meget for dig og Bo. Og som du sagde til mig, hvis man selv er "kælder-humør", er der andre der håber og tror for jer. Og det er vi mange der gør.
Og jeg vil tillade mig at tro og håbe at Bo`s drøm er et tegn på noget godt der er på vej, at Laurits kom med en hilsen; at nu er der forår på vej, på alle måder..
Håber i fangede et par fisk igår,( det var godtnok koldt.Er der god fangst i sådan en kulde?)
Knus til jer begge
Dorthe

Heidi sagde ...

Tak for håb. Ja, det er nemlig lige sådan jeg ser på det; jeg kan simpelthen ikke bære alt det håberi på mine skuldre hele tiden, så derfor er jeg så glad for, at andre tager over ind i mellem...

P5 er da fantastiske!