søndag den 18. januar 2009

Fisker Frandsen fanger IKKE friske fisk fra Isefjorden!

Øv! Fiskedøden er total i DK!! Vi stod ude i stort set alle de lyse timer i går og forsøgte at lokke havørreder til at bide på vores blink og fluer. Der skete ikke en disse. Det er da irriterende, men det kunne nu ikke ødelægge den gode naturoplevelse trods alt. Når man står der i syv lag tøj og vaders i iskoldt vand og ser solen bryde frem mellem skyer, så er den bare ikke længere. Livet er lige der. Jeg overvejede at tage et billede, men det ville alligevel ikke kunne vise min oplevelse.


Lystfiskeriet er blevet en sær parallelhobby til vores kamp om at få flere børn. Jeg begyndte også på det på samme tid, som vi tog beslutningen om at begynde på ægsorteringforsøgene. Det var i sommeren 2007, og jeg blev hurtigt ret glad for at have fået en vaskeægte ny hobby - altså fiskeri. Jeg er lidt stolt af, at jeg er sådan en som kan fiske, for det styrker simpelthen mit selvbillede. Dels har jeg altid set mig selv som praktisk anlagt, og dels falder det godt i tråd med at være mor til en dreng. Jajajajaja, piger kan også fiske! Jeg er jo selv en af slagsen, for pokker.


Når jeg fisker har jeg heldigvis stor glæde ved hele oplevelsen. Det er ikke kun det at hale en fisk i land, men ligeså meget duften af hav, at spejde nysgerrigt i vandet, pauserne med varm kaffe eller en kold øl, madpakken (madpakker skabt til at blive spist udendørs, ikke indendørs!), koncentrationen i kastet, glæden ved en ny og superstærk line på hjulet, banden og svovlen udover et hav der er pisse ligeglad og kunne æde mig på et splitsekund, et nysmurt hjul, samt al den plads til alle de tanker der har lyst til at dukke op i knolden på en.


Parallelen til det håbløse barneprojekt/barnløse håbeprojekt er til at få øje på skulle jeg mene. Der skal rigtig meget tålmodighed til at fiske og til at lave børn, og der er ingen fangstgaranti. Foruden en parallel er fiskeriet også blevet en nødvendig kontrast, for det er et frirum til tankerne, en totalnaturoplevelse af 'bare' at være til og en hobby jeg har fået af ren og skær lyst. At få lyst til noget helt nyt var faktisk en stor oplevelse i 2007, for efter Laurits' død var der helt ærligt ikke meget, der var drevet af ren lyst. At blive glad igen helt inderst inde fra var svært. At fiske er min egen ting. Når jeg fisker er jeg en egotripper dræber, der står klar til at hale et vanddyr i land, aflive det og spise det med velbehag. Det er sejt på den gode måde at være lystfisker! Det er sejt på den kedelige måde at være i behandlingsverdnen...

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Du kan da vist godt komme med BS på overlevelstur. Bubber kan jo dårligt slå en fisk ihjel.
Det lyder som i har en dejlig og skøn hobby og naturoplevelse sammen.
Knus
Dorthe

Maomis sagde ...

Det er død sejt på den gode måde at du lystfisker. Jeg er sådan en lille smule misundelig og ret imponeret over at du har sådan en hobby. Det er så skønt at høre om og jeg fornemmer at det er en ting du gør sammen med Laurits, selvom det nok i virkeligheden mest er med hans far og med dig selv. Jeg håber en dag at kunne få en lignende oplevelse, måske vil du vise mig hvordan?

Det andet projekt du beskriver er i den grad sejt på den ikke fede måde. Men din beskrivelse – det 'barnløse håbeprojekt' – er i den grad sejt. Jeg elsker dine ordspil! :-)