I går så vi en engelsk dokumentar om ægsortering. Huh, det var lidt chokerende... Det kunne lige så godt have været vores historie. Man fulgte tre par, hvoraf det ene havde en levende dreng og en død pige. Der var 25 % risiko for at næste barn også ville arve sygdommen og dø. Ved deres første barn havde de simpelthen været heldige. Det var altså lidt som at se sig selv på tv. Det var syret, var det. Mor'en sagde: "vi har to børn, men det ene er bare ikke hos os". Det kunne jeg jo relatere rigtig meget til. Også hendes skrupler eller lidt dårlige samvittighed overfor det døde barn ved nu at sortere potentielle børn med samme sygdom som datteren fra, forstod jeg så godt. Parret fik en rask lille dreng ud af ægsorteringen og jeg blev stjerneglad over de kommentarer som speakeren sluttede af med. Det var noget i retning af: "Man taler om designerbørn eller perfekte børn i forbindelse med pgd, men det er ikke rigtigt. Denne lille dreng har bare undgået en dødelig sygdom og har nu samme chancer i livet som alle andre raske børn".
Et andet par havde en datter med en svær, arvelig sygdom, som de gerne ville undgå at give videre til evt. næste barn. De havde været i gang med pgd i et års tid og man fulgte deres sidste forsøg, som desværre ikke blev til noget. Årh, hvor var det hårdt! Dog havde de deres datter. Det er ikke for at negligere deres ønske om en rask søsken til hende, men de havde trods alt hende at give kærlighed.
Det tredje par havde jeg dog ingen som helst forståelse for i denne pgd-sygdom-døde-børn-sammenhæng!! De havde FIRE skønne, raske drenge og ville bare så gerne have en pige. "Vi har jo kun haft drengelegetøj i huset" prøvede mor'en at forklare det med. "Så køb dog en barbiedukke", tænkte jeg bare. Det er heldigvis forbudt at sortere efter køn i England (som det også er i DK), så parret tog til Grækenland. Hun fik sat et 'pigeæg' op, men det blev ikke til noget og jeg må indrømme blankt, at jeg tænkte "HA!" Ja, det er småligt af mig, men jeg er totalt farvet af vores egen situation, mine kære forældregruppevenners situation og af den sammenhæng programmet lagde op til. Jeg kan for så vidt godt forstå, at man specifikt ønsker sig en pige eller dreng, men jeg forstår ikke, at man lader det få så stor en rolle i sit liv, hvis man har FIRE fantastiske levende, raske unger at kysse godnat hver aften. Simpelthen! Børn er sgu da først og fremmest mennesker og derefter pige/dreng. Den mor ville blive budt på tudekiks på min cafe! ;-)
.jpg)
Tiden går - og jeg går med
8 år siden
10 kommentarer:
Og så blir jeg lige forarvet over at de overhoved viser de tre historier i samme program!!!
Heidi, jeg har aldrig tænkt tanken designerbarn om jeres kommende barn... Jeg har tænkt at I til hver en tid vil få formet dette barns skabelsesberetning til noget eventyrligt unikt, selvom det nu kan virke så klinisk, det ved jeg bare!
Øv hvor ville jeg gerne have set det program!
Enig søde ;-)
Tanker herfra Rikke
Ja de virker sgu da ærligt talt lidt utaknemmelige de forældre, for hvor meget lud og koldt vand går de fire drenge ikke for imens mor er på hormoner og i behandling i udlandet...
Kram
Jeg bliver sgu også noget muggen over at PGD anvendes til at sortere køn for kønnets skyld udelukkende. Der er en del diskussion om det blandt fertilitetslæger, og nogle mener det blot er "family balancing"...
Fatter ikke, at man ikke kan være lykkelig over at få raske levende børn, fordi de ikke har det køn man ønsker. De der forældre skulle vide hvilken gave det er, at være så priviligerede at have fire - FIRE sunde og raske drenge....Nøj gid det var mig.
KH Stine
De skulle ruskes de, i mine øjne, utaknemmelige forældre. I min cafe ville de ikke få noget som helst! Øv.... Hvad er det også at de signalere til deres eksisterende drengebørn. At de altid vil ærger sig over at de ikke fik en pige også..... Hmmmm de forældre lyder meget utiltalende.
Gad også godt at have set det program!
Jeg tænker kun designer barn i forhold til det sidste par med 4 drenge. Det er egoisme, der langt langt ud over min forstand.
Jeg kan simpelt hen ikke have det. I stedet for bare at acceptere, at sådan er det nu en gang for dem. Statistikkerne peger jo på det; er de første to børn drenge, så kommer der nok ikke en pige (med mindre man skifter manden ud).
Nå men når alt er sagt, så håber jeg fandeme så meget, at det snart er jeres tur :)
Er det statistisk bevist at man oftere får samme køn 3. gang Frederikke? (Jeg ønsker ikke et særligt køn, men bilder mig selv ind at jeg ikke blir så syg i graviditeten hvis det er en dreng næste gang)...
Jeg kommer heller aldrig til at forstå det med at ønsker et særligt køn... Især ikke fordi jeg altså ikke tillægger Raja særlig meget køn endnu alligevel!
Adams bedsteforældre fik 5 piger - og så to drenge (den første døde af en hjertefejl) fordi nogen jo skulle overtage gården... Så selv 5 på stribe betyder ikke at man ikke kan få andet, men i hvert fald er der noget der tyder på at man kan ramme en stime.
Som talnørd må jeg lige hoppe ind med en kommentar: Der er LIDT om 'den gamle røverhistorie' - men også kun lidt.
Hvis man først har fået 2 piger er sandsynligheden for endnu en pige 54.0%.
Hvis man først har fået 2 drenge er sandsynligheden for endnu en dreng 52.3%.
Det viser en amerikansk undersøgelse blandt 6000 familier.
http://www.in-gender.com/XYU/Odds/Gender_Odds.aspx
Men det er jo bare sandsynligheder - og dem kan vi ikke anbefale, at man lægger alt for meget i...selvom det er spændende ;-)
Bo
Jeg kan tilslutte mig forargelsen; hvor pokker har de forældre til 4 rske drenge dog tænkt på. Og ikke mindst tænker jeg da på nr 3 og 4 dreng: mon ikke de tænker lidt over om de overhovedet er "ønsket"
Nr 4 er der nok ret meget for at han åbenbart skulle have været en pige.
Og så er det da nærmest fornærmende at vise de 3 problematikker i samme program.
Knus
Dorthe
Send en kommentar