fredag den 12. september 2008

Har det faktisk meget godt

Nu får den babyverden lov til at sejle sin egen sø i en tid. Jeg kan ikke holde til at være klar og på hele tiden. Det bliver jo ikke til noget alligevel. Nul levende børn på fire år. Hrmf!! Så kan det også være lidt det samme... Godt det ikke er mig, der lige nu skal bakse med barnevogn ind og ud af busser. Godt jeg bare kan drikke rødvin. Godt jeg ikke bliver vækket om natten. Godt jeg ikke lugter af gylp men af min egen armsved! Jeg ville til enhver tid tage imod et lille barn, men nu kræver jeg i trods og slet skjult vrede min verden tilbage. Jeg kan ikke leve så meget for de børn, der alligevel ikke er andet end ønsker, tanker og hemmelige måske-navne. Med Laurits er det heldigvis noget andet, for han var her jo. Ham er jeg virkelig mor for. At han så ikke har brug for mig er bare ærgerligt. Men han er der på forunderlig og naturlig vis hele tiden alligevel, og det er som hjertemassage i overført betydning - aaaahhh... De sidste dage har jeg også set fjer overalt. Enten har Københavns fugle fået fnat, fugleinfluenza og kogalskab, eller også viser Laurtussen bare sin tungnemme mor, at det tossegode kan ingen tage fra hende/os...


Så jeg satser på at fylde mit liv med MIG, min mand, tosse-Laurits-ting til husbehov, specialeskrivning, familie, venner og så mange krydderier jeg nu kan kapere. Jeg har det faktisk meget godt ;-)

6 kommentarer:

Line sagde ...

Du er... utrolig kære Heidi!

Maomis sagde ...

Der er vist ikke andet at gøre og du gør det bare så godt! Selvfølgelig har Laurits oversået hele byen med smukke englefjer for sin mor. Han er en skøn dreng og du er verdens dejligste mor.
Knus fra Sofie

Anonym sagde ...

Jeg tror også, at han er på spil hos Cirkeline. Der sidder en enkelt fjer i jorden hos hende. Jeg tænker på ham hver gang :)

Susanne sagde ...

Og en gang imellem sender han en lille fjer på landet. Helt ud til Storebælt. Jeg har set det flere gange.

Jeg sætter stor pris på at måtte læse med i dine tanker her. Du har en skøn måde at tolke og anskue tingene på.

Varme hilsner herfra

Anonym sagde ...

Kæreste mor-Heidi... Det er noget at et shok at komme hjem til... i løbet af den sidste uge, har du været helvede igennem... igen!! Hvor er jeg dog ked af det på dine og Bo.. og Laurtussens vegne.. det er simpelthen en skrækkelig rutshebane i kører i... Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige... du fortjener bare så meget at vågne op imorgen med en stor dejlig sprællevende baby i din mave... eller bedre endda.. i dine arme... Det er ikke til at fatte, at det ikke er sådan..
Kram og kærlige klem,
mor-Katja

Anonym sagde ...

Kan helt forholde mig til det der; "har det faktisk meget godt", og med at leve livet her og nu. Og mener også at jeg gør det.
I hvertfald øver jeg mig, men ville nu hellere øve mig i at være gravid, og gerne som du skriver, sove og så vågne op og være 3 mdr gravid med bule og det hele.
Men vi øver os i at leve livet her og nu.
Knus til jer begge
Dorthe
PS har ikke hørt om nogen fugle-syge, så det er nok Laurits der er gået amok....