Da Laurits kom ud af min mave ved kejsersnit var han dårligere end nogen havde regnet med. Derfor kom han ikke hen til mig eller Bo, men blev ret hurtigt kørt på neonatalafdeling. Bo tog med ham. Der gik nogen timer, før jeg kunne komme fra opvågning hen på neonatal. Bo nåede heldigvis at lave et videoklip af Laurits og det har jeg lyst til at dele. Jeg ved godt, at det er noget meget privat og at jeg nu udstiller vores lille dreng, men det er jo ikke første gang, at en forælder udstiller sit barn på internettet ;-) Desuden har jeg også et billede af døde Laurits på forsiden, så det kan vel ikke blive meget værre?
Videoklippet er et af de vigtigste minder jeg har, og jeg ser det klip meget tit - både når jeg er glad og ked. Det gør ondt at høre Laurits' små klynk, men det gør også godt. Lægen, som vi talte med ugen efter Laurits var død forsikrede os om, at han ikke havde klynket sådan fordi han havde specielt ondt. Mest af alt var det nok en refleks for at 'puste' sine lunger op. Jeg ved nu ikke... jeg synes godt at kunne høre et kald i de klynk. Jeg kan også høre, at han havde meget små lunger, for det er nogen korte piv han laver. Og så kan jeg høre, at han kalder lidt højere/længere efter Bo har taget fat i hans lille hånd. Hvor er jeg glad for at Bo filmede! Hvis ikke, havde jeg aldrig rigtig fået hørt Laurits' stemme. Han sagde godt nok nogle små lyde på operationsstuen, men det var ikke meget, og dem kan jeg jo ikke tage frem på samme måde.
Jeg ville ønske, at jeg kunne have taget Laurits op dengang. Ville ønske det havde været muligt at varme ham på min mave fremfor under en varmelampe. Men Laurits var meget syg og måtte have både læge-, sygeplejerske- og maskinhjælp for at leve sit korte liv udenfor min mave. Jeg er meget taknemmelig for den tid det blev til.
Fra starten tænkte jeg, at det var dejligt med de få videoklip vi havde, for så kunne vi også vise ham frem i en slags 3D til omverden. Men det er ikke så let i virkeligheden. Der er aldrig rigtig et tidspunkt at gøre det på. Derfor gør jeg det her, for her er chancen. Det er en af fordelene ved sådan en blog.
.jpg)
11 kommentarer:
Kære Heidi,
Tak for at du deler jeres lille video af Laurits med os andre. Jeg er en af dem, der synes det er vigtigt, at man viser de billeder og vidofilm man selv har brug for at vise og filmen er jo en måde at vise, at Laurits har været her og sat sine spor så selvom han er død, er han her på sin egen særlige måde. Samtidig med at jeg bliver rørt, er jeg også glad for at få lov til at se hvilken fin lille dreng Laurits var og er. Tror også han kalder lidt på jer. Hvor er I heldige I har sådan en lille film af ham. Sådanne minder er guld værd!
Stort kram
Stine
Tak fordi vi må se med, hvor er han bare helt vildt kær!!! Ja, han blir faktisk mer 3d-i-live for mig hver gang jeg ser det... Tak Heidi...
Tak for gensynet, han er så kær og savner ham bare mere skønt skønt minde I har, nyd det og ja del udad det. knus rikke
Heidi - tusinde tak fordi jeg måtte se med. En meget fin lille film med en smuk lille dreng.
Kære Heidi
Opgav at skrive noget som helst fornuftigt efter kig i går - og opgiver igen i dag. Du ved garranteret godt hvordan jeg har det - han er dejlig. Knus.
Hvor er han sød og fin, og mange tak fordi jeg fik lov at kigge med.
Kan godt forstå at det klip er guld værd.
Knus
Dorthe
Præcis som jeg tænkte... dejligt at dele det med jer.
Hold da op hvor er han kær og meget lille. Og hvor kalder hans små lyde dog på ens forældre(omsorgs) instinkt. Tak for kigget, nu har jeg lidt mere et indtryk af jeres Laurits.
Venligst Christina
Kære Heidi
tak og hvor er han smuk og sød og skøn og nuttet - kan godt forstå dig mere nu.. at du ser noget helt andet end alt det udenom - det er jo din og Bo's lille dreng - tænk at høre ham - måske får jeg også en fjer af ham en dag.. :) en tosse-tante KH KH KH og knus!
åh hvor var det fint at høre og se din lille fine søn! TAK!!!
Kæmpe kram din vej...
kære Heidi
Hvor er du "heldig" at have sådan en fin video med din Lauritz. Hvor er han dejlig og hvor gør det dog ondt i mit hjerte, at han skulle leve så kort.
Knus fra Anette
Send en kommentar