Fantastisk usexet men fantastisk smukt

Den lillebror/-søster vi forsøger at lave til Laurits vil få den mest usexede start på livet i min mave man kan forestille sig. Dem, som kender til fertilitetsbehandling ved hvad jeg mener. Det hele starter med hormoner, næsespray, indsprøjtninger og ægudtagning. Det er et langtstrakt forløb over adskillige uger - hver gang. I vores tilfælde er fertilitetsbehandlingen et middel eller vej til at kunne lave pgd/ægsortering. Problemet hos os er arvelig sygdom og ikke barnløshed. Det er kompliceret... i laboratoriet og i vores hoveder. Der er mange følelser på spil og de kan pege i forskellige retninger. F.eks er det grundlæggende svært at føle sig heldig, når man er bærer af en sygdom, der kan slå ens børn ihjel og har oplevet netop det med Laurits. Samtidig er vi dybt taknemmelige over, at ægsortering er en mulighed for os - at vi lever lige her, at behandlingen er gratis og at vi har lov til så mange forsøg det tager at få det raske barn vi ønsker og håber på.

Det er svært at blive gravid ved ægsorteringsmetoden, for de æg, som klarer sig igennem nåleøjet har været udsat for en hård belastning. Normalt befrugtes kvindens æg af mandens sædceller oppe i kvindens æggeleder, deler sig til der er en hel lille klump af celler, der så efter ca. en uge sætter sig fast i livmoderen. Ved ægsorteringsmetoden bliver ægget befrugtet i et laboratorie ved at en tynd nål (ja, er det ikke fantastisk at man kan lave så bittetyndesmå nåle???) prikker hul og sprøjter en sædcelle ind. Derefter starter celledelingen (forhåbentlig) og når der er ca. 6-8 celler kan man lave et lille hul i æggeskallen og suge en enkelt celle ud. På dette stadie består det befrugtede æg/celleklumpen nemlig af stamceller, som hver især i princippet kan blive til et helt menneske - altså indeholder alle informationer på dna-niveau - og det kan godt tåle at undvære en enkelt af sine celler. Den celle, som man tager ud kan man se om er rask (helt uden anlæg for nyresygdom), rask bærer (som Bo og jeg) eller syg (som Laurits). Hvis cellens dna viser syg som Laurits, ved man, at det æg ikke kan bruges og sorteringen ligger i, at man så ikke lægger dette æg op i livmoderen.

Pu... sikke en smøre! Det bliver langhåret, men jeg forklarer gerne, hvis der er noget, som virker uforståeligt. Jeg er dog ikke så vild med at forklare nøjagtig hvor i processen vi er lige nu. Det kommer til at fylde for meget, hvis alle andre kan følge med i ens liv på celleniveau. Selvfølgelig må man spørge. I min verden må man spørge om alt, så længe man kan tåle at høre svaret ;-) Og måske bliver svaret lidt tøvende, fordi jeg ikke har lyst til at indvie andre i, nøjagtig hvor i min menstruations-cyklus vi befinder os og præcis hvilken dag vi "skal have lavet børn" inde på Riget. Vi har jo stadig en drøm om at kunne komme og fortælle om en graviditet sådan lidt overraskende. Egentlig ville jeg bare dele disse smukke fantastiske billeder af den proces, hvor man suger en enkelt celle ud af et befrugtet æg (det er ikke mine celler). Dette er i mine øjne nærmest utroligt. Tænk at det kan lade sig gøre?! Når nogen prøver at presse "heldig" ned over mit liv, kan jeg godt blive lidt tvær og forkrampet indeni. Men når jeg ser disse billeder, bliver jeg rørt og taknemmelig...