I dag var jeg til andet jordemoderbesøg. Det er ok med de besøg, men det er altså begrænset hvad jeg kan bruge dem til. Heldigvis har vi lægesamtaler og scanninger i denne graviditet, for jeg stoler ikke på, at jordemoderen ved at trykke på min mave kan vurdere, om min lille pige har det godt nok. Vægten blev skudt til 1100 gram (er det ikke bare standard ved andet jordemoderbesøg?) og hun forsøgte at vise mig, hvor hoved, numse og fødder lå. Jeg følte mig ikke overbevist og sagde heldigvis heller ikke bare "ja", som jeg gjorde ved andet jordemoderbesøg med Laurits. For med Laurits tog jordemoderen altså fejl af hoved og numse og kunne åbentbart ikke mærke, at der ikke rigtig var fostervand. Det er ikke for at bebrejde, det er bare for at sige, at jeg ikke kan bruge de tryk og vurderinger til så meget andet end lidt graviditetshygge. I næste uge er der en gennemscanning, og jeg trænger til at få at vide, at det lille barn har en normal størrelse.
Noget sker der dog med størrelse for tiden. Jeg vokser rimelig meget og mærker hvordan der bliver mere og mere pres nedadtil, både når jeg er lodret og vandret. Det må da også tyde på, at Snille vejer lidt til efterhånden. Det giver visse småproblemer, såsom forpustet over ingenting, svært at snøre sko, svært at ligge ordentligt om natten og den slags. Men hvorfor åreknuder?! Hvad skal det lige til for? Og hvorfor har jeg ikke selv kunnet tænke på støttestrømper?? Heldigvis mindede jordemoderen mig om den sag i dag, så jeg har allerede købt et par sorte, sexede støtte-sataner, som jeg glæder mig til at 'smøre på' i morgen - med stor forventning om at de strammer skønt på benene og tillige løfter maven væk fra det, der nu engang ligger lige under og som er helt ømt og hævet af presset.
At Snille nok har det ganske fint og trods alt udgør noget af mine ti ekstra kilo tyder hendes spark på. De bliver også kraftigere og hun har for et par dage siden sparket sin far i røven for første gang! Åh, jeg er så stolt af hende. Bo kan desuden høre hjertelyd nu ved at lægge øret til maven. Jeg vil for resten tro, at hans hoved vejer i omegnen af halvandet kilo...
.jpg)
Tiden går - og jeg går med
8 år siden
4 kommentarer:
Jeg forstår godt, at du ikke helt har den samme tiltro til netop de undersøgelser i graviditeten.
Dejligt at høre, at du mærker at Snille vokser, det er vigtigt, at du selv kan mærke det.
Knus
Godt gået af Snillen, at hun allerede har givet sin far et los bag i! Jeg tror der er krummer i hende.
Ihh jeg smiler over hele hovedet og bliver helt glad over dine snillehistorier. Jeg havde meget tiltro til, at min jordemoder vidste hvad hun snakkede om - og det var også hende der havde helt styr på Sigurd vægt, men det var jo også mere bare fordi, at hun var den dejlige kvinde, som tog sig så godt af Adam og senere mig da Alma døde. Undvære skanningerne ville jeg dog aldrig kunne - for det er jo der hvor man lige kan kigge ind...
Skønt med dejligt nyt om Snille-pigen...
...Og åreknuderne, ja dem kender jeg alt til. Har ikke et eneste strækmærke på maven efter graviditeterne med mine 4 unger. Men åreknuderne er så til gengæld blevet værre gang for gang :-/
(man er sgu så dejligt charmerende at se på med de dér støttestrømper ;-)
Er I kommet nærmere et navn til Snille?? (som dog sikkert aldrig vil blive kaldt andet end Snille)
Send en kommentar