torsdag den 29. april 2010

Det må jo være rigtigt

- jeg være gravid. Selvfølgelig mest fordi vi har set det på to scanninger, lægerne siger at jeg er det og alt det der. Men så er der også denne underlige utilpashed... halvkvalm, helsulten og lidt svimmel. Det er bare svært at vide, hvor meget der skyldes forkølelse. Så er der også min allerede store mave. Jeg ligner en, der er meget længere henne end de ca. ni uger. Der er ikke noget jeg glæder mig mere til end at strutte, men det virker bare alt for tidligt. Jeg synes ikke rigtig, at jeg har lov til det endnu. Hvis jeg skal være helt ærlig er jeg faktisk flov over at se så gravid ud. Åndssvagt, kan jeg godt sige med min hjerne, men det er sådan jeg føler det. Jeg må ikke endnu...

11 kommentarer:

Maomis sagde ...

Jeg håber at du tør strutte alt det du kan, så alle kan se at du er gravid. Du har om nogen fortjent at strutte hele vejen i mål.

Rikke sagde ...

Det er da vist AAAALT for længe siden jeg har været her forbi?!

TILLYKKE Heidi! Hvor var det dog en fantastisk nyhed fra dig!

Rikke

AdamogMie sagde ...

Man skal strutte alt for tidligt når man er gravid med nummer to. Sådan er det! Og du har to muligheder: Træk maven ind, bliv i dit almindelige tøj og gør dit bedste for at se ikke helt så gravid ud - eller - strut, find dit gravidtøj frem og nyd det til fulde.
Skulle du beslutte dig for det første et par uger endnu kan du jo altid indhente det der strut senere...

Susanne sagde ...

Alt det kloge er allerede skrevet i de andre kommentarer. Strut og nyd det.

Erfaringen herfra siger også, at når man først har haft mave en gang, så strutter de næste stort set med det samme...

Nyd det - du bliver fantastisk struttefin at se på.

stelsig sagde ...

Kære Heidi

Kan godt forstå din bekymring med at strutte for tidligt, men når så tiden er til rigtigt at strutte bliver du jo simplethen nødt til at forkæle dig selv med noget fra butik Strut på Nørre Alle hihi

Kram Mia

Anonym sagde ...

Kære Heidi,

fra en glad sniglæser lyder lige et kæmpe stort tillykke! Hvor er det fantastisk og fortjent, og strut dog løs, maven i fri dressur og bare derudad, så alle, der krydser jeres vej, kan se, at her kommer et barn og en mor, der vil frem i verden :)

Ky

Majsen sagde ...

Årh Gud altså. Her har jeg ikke læst blogs i alt for lang tid, og så sker der så meget. Altså hvis du lige var klar over, hvordan jeg sidder og hopper og danser på stolen på dine vegne. Jeg er kæmpe glad altså.

Du skal da bare se gravid ud alt det du kan og skal. Også for de 4 år du har ventet på dette. Håber du bliver en rigtig strut mor, for hvor har du bare fortjent det.

Heidi sagde ...

ih altså, tak for jeres opbakning!
Jeg kan vist heller ikke sjule den mave - i hvert fald ikke til sådan nogle fester jeg lige har været til, hvor man får en masse lækker mad... ;-)

Anonym sagde ...

Kære Heidi

Åhh altså så glad jeg blev for denne nyhed - og det til trods for at jeg knap kender dig. Men mega meget TILLYKKE, jeg håber inderligt at denne gang er lykkens gang.

Selvom din forbehold er til at forstå, så strut bare løs - det dør den jo heller ikke af:-)

KH Christina

Zané sagde ...

Strut strut trulerut!
Heidi - jeg er så glad for at læse de skønne nyheder på din blog - åh hvor er det dejligt. Jeg sender dig og Bo og lille 'Strut' tusind glade tanker i det smukke solskinsvejr - som pludselig kom da jeg læste dine seneste indlæg ;-)
kæmpe knus
Sanne

Line sagde ...

Det er lissom en ballon bla bla bla... Heidi, jeg har glædet mig SÅ meget til at se dig gravid... LIVE... Fordi det lissom var da vi ventede og mistede de to første vi mødtes (altså bagefter), og derfor er det sgu også forløsende for mig at se dig med en mave med baby (og ikke blot hormonsnask)

Heidi, hvad blev der af nyde det der nu ;)