Foråret gemmer sig...

Er det nu jeg skal bekende kulør og skrive, at håbet er fuldstændig gennemtrængende lysegrønt? Hvis jeg skal gå og vente på at blive helt afklaret, sikker og dermed parat, så kommer der bare aldrig flere indlæg på denne blog, for jeg kan kun tænke på 'det', og 'det' er fyldt med en grundlæggende usikkerhed. Måske lidt skriverier trods alt kan hjælpe mig til at få afløb.


Det kan sne og køle lige så tosset det vil udenfor, for der er flyttet forår ind i min mave. 'Nogen' har sat sig fast, gror støt og roligt, er næsten en hel centimeter på langs og har et hjerte, der banker. Den har også en ængstelig, forbeholden mor. Efterhånden har jeg fået fem skud immunglobulin for at stabilisere mit immunforsvar, så det ikke jager den lille forårsbebuder ud som en gemen parasit, men der er jo ingen garantier. Faktum er dog, at jeg er gravid, og at der er en lillebitte en, som er vokset mellem to scanninger. Den dør ikke af, at jeg skriver om det.