Og ellers venter den vel på sine unger. Små dunede flyvende rotte-unger. Af og til kommer der en skade forbi og skræpper sultent... Lortenatur! Det er da for råt at gå efter andres afkom på den måde. Jeg får lyst til at kaste et pølsebrød over til reden eller brække mig for foden af træet, så den kan få noget hurtig take-away. Stakkels heldige due...
Nu kan den så ganske uvidende ventende få lov at agere pausefisk her på bloggen for min lille døde fugleflipper, for jeg har ikke så mange ord i fingrene for tiden.
.jpg)
3 kommentarer:
Nogen gange er der bare ikke så mange ord. Jeg er nødt til at fortælle dig, at det jeg elsker allermest ved at komme ind på din side er det fantasiske billede af Laurits. Han ser så skøn ud og det er slet ikke at forstå, at han er død. Knus og tanker :)
Her har vi også et par skovduer vi holder udkig med. jeg bilder mig ind at det er de samme der kommer år efter år, har hørt at de har den sammme partner hele liv - meget romantisk synes jeg hihi.
Desværre har de fået den knap så gode ide og bygge rede på den mega lift som holder lige uden for vores vindue, fordi vi er ved at få altaner og den bliver altså flyttet på torsdag, nu går vi så og er bekymret for at reden overlever og bliver fløjet hen over vores hustag og duerne følger med - industrinaturen kan sgu også være hård:-(
Håber påsken har været god:-)
Kh Mia
Ih, Frederikke.. så bliver sådan en lillemor jo helt varm i hjertet. Han var altså også så sød og dejlig, lille Laurits.
Jeg hepper også på jeres duer, Mia!
Send en kommentar