Ugen mellem første og anden skanning var slem. Dels slog det os temmelig meget ud at skulle indse, at graviditeten var gået i stå, og dels ventede vi på en afklaring. Den fik vi sidste torsdag og det lettede trods alt. Derfor har den seneste uges tid været præget af en vis ro. Weekenden var vi ligefrem i stand til at nyde sammen, selvom Bo lagde sig halvt syg. Desværre har den sidste uge været lidt for rolig, for jeg er overbevist om, at pillerne fra i torsdags ikke har haft deres virkning endnu. Min krop er åbentbart så langsomtopfattende i denne omgang abortshow, og jeg er så træt af den! Den er øm og dum og giver mig et åndssvagt mix af gravid/ikke-gravid signaler. Dog tror jeg, at den er ved at fatte pointen og jeg håber inderligt, at jeg kan nå at abortere inden i morgen, hvor jeg skal til tjek, for ellers tror jeg, at den står på det lille indgreb, der nok så charmerende kaldes for en udskrabning. Nå ja, på en måde vil jeg faktisk rigtig gerne tage imod det indgreb, for så bliver det da overstået. Men jeg har bare en irrationel angst... tænk, hvis de ødelægger min livmoder??
Jeg gider faktisk ikke mere! Det er så trættende at spilde timer, dage, uger på denne ikke-livgivende måde. Jeg mærker pludselig rigtig meget vrede over det hele, men sammen med det heldigvis også et velkendt trods. Det skal nok gå. Mest fordi det skal det jo bare.
.jpg)
Tiden går - og jeg går med
8 år siden
6 kommentarer:
Den angst husker jeg faktisk også at jeg havde da jeg skulle have foretaget sammeindgreb. Jeg valgte at lukke øjnene og håbe på det bedste. Jeg tror simpelthen ikke at de kan ødelægge noget på den måde de gør det, men for at give dig lidt ro, var det måske en idé at lufte den angst for dem?
Den ventetid, puha altså, den skulle jo have været den søde ventetid, og ikke denne spild i tid. Kan sgu godt forstå din vrede.
Kram til dig og god bedring til halvsyge Bo.
Øv Heidi. Jeg havde også en abbort før vi fik Sara (hjælp, det er 18 år siden). Jeg tænkte også tanken, men de gjorde deres arbejde, som de skulle - og jeg fik ingen skader. Og som du selv siger - så er det overstået. Den gang var der ikke noget alternativ.
Jeg kan godt forstå, hvis du har lyst til at slå hårdt i noget en gang imellem.
Jeg krydser fingre for, at der snart må komme en rigtig god portion medvind til dig og Bo
Tak, Sofie og Susanne. Rart at nogen forstår de der tanker. Så hvis jeg skal have det indgreb vil jeg forsøge at sige noget.
Pyha, ikke noget indgreb!
Det så næsten ok ud til tjek. Jeg begynder at bliver sådan lidt kæk, for nu gider jeg bare ikke det abortpis mere! LIge om lidt er det også overstået, det er jeg sikker på. Jeg fik et par piller med hjem, for at sætte ekstra skub i det sidste.
Så jeg aborterer bare videre, og er for fanden snart færdig.
Kære dig
Det er så uendelig længe siden, at jeg rigtig har haft tid til blogland. Og så læser jeg dine indlæg vedr. graviditet der ikke længere er og hele den afmagt der følger med.
Jeg syntes at kunne nikke genkendende til dine betragtninger. Abort indgreb er bare så tveæggede. Man vil gerne have det overstået, og man vil bare slet ikke alligevel. Kender turen med 7 graviditeter og kun 2 levende børn.
Håber at det trods alt er gået okay, selvom det er en meget lidt okay situation?
Aj, Majsemor... syv graviditeter og kun to levende børn... det gør simpelthen så ondt.
Jeg er ok nu. Fik sidste tjek i dag, og det ser ud som det skal. Jeg slap med medicinsk abort og det er jeg trods alt glad for.
Send en kommentar