I morgen skal jeg skannes igen. Det er alt, hvad jeg ved. Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi får bekræftet det dårlige resultat fra sidst, men derudover er jeg et stort spørgsmålstegn. Skal vi så bare vente videre og se, om kroppen selv klarer aborten? Skal vi vælge mellem medicinsk eller kirurgisk abort? Eller skal vi - som det jeg faktisk frygter allermest - have forlænget denne venteposition, fordi det alt for lille foster/celleklump viser sig at være levende trods alt? Jeg er helt sikker på, at dette ikke bliver til et barn, men jeg er bange for, at min åndssvage krop kun ganske usmageligt langsomt tager livet af det lille foster og bare forlænger pinen for os alle sammen. Vi ved godt nok ikke, om det i virkeligheden er fosteret/celleklumpen, der simpelthen ikke havde potentialet til at udvikle sig normalt, eller om det er min krop, som modarbejder graviditeter. Men det jeg har en stærk mistanke om det sidste. Det er også det vi skal have undersøgt, når vi kommer ud på den anden side af det her.
Jeg trænger til afklaring på alle måder. Vil bare have det her overstået, så vi begge to kan se fremad igen. Det kan jeg slet ikke nu. Jeg kan bare mærke, at jeg er gravid, men ikke må være det. Når det er overstået vil jeg gøre hvad jeg kan, for at være stærk og glad igen. Ikke sådan, at det hele bare skal glemmes og pakkes væk, men jeg er på en eller anden måde nødt til at tage mig sammen. Grundfølelsen lige nu er nemlig, at vi har et dårligt liv og at jeg er et dårligt liv. De følelser vil jeg gerne af med, for de gør ikke andet end at forpeste. De trækker bare bitterhed og stilstand med sig.
.jpg)
Tiden går - og jeg går med
8 år siden
13 kommentarer:
Åh hvor er det bare umenneskeligt kære Heidi.
Urimeligt. Det er det.
Jeg vil så gerne kunne trøste.
Knus
Det er da også bare helt umenneskeligt at gå og vente på. Puh, hvor er det altså hårdt. Men din attitude er så sej!
Da min lille 'ært' for 1 1/2 år siden holdt op med at vokse i uge 7 valgte jeg en udskrabning. Jeg ville bare have det overstået og kunne slet ikke bære tanken om at gå og vente på at abortere.
Forhåbentlig skal du slet ikke tage den beslutning. Jeg fornemmer et lille håb hos dig og det vælger jeg at klynge mig til indtil andet er bevist. Jeg mindes min første scanning i denne omgang, hvor der kun var ét hjerteblink og vupti ... til næste scanning var der sørme to!! Man har vel lov at håbe ...
For helvede, heidi! JEg er så pisse ked af at I skal igennem det her...
JEg kan huske vi har talt om det med ikke at være tilfreds med sit liv. Og hvor ondt det gør!
Og jeg har tænkt meget over det siden. Om man kan være ulykkelig over nogle ting i ens liv, uden at man er ulykkelig.
Giver det mening?
For det er sådan jeg oplever dig og Bo. Som lykkelige. Men der er områder/punkter i jeres liv der er ulykkelige/mangler!?
Kærlige hilsner fra Line
Her til aften er jeg underligt, mystisk noget nær glad. Synes på en eller anden måde, at jeg skylder jer at få den side med også... Det hele er ikke elendighed, åbentbart. Det føles lidt skørt, men jeg tror bare, at jeg ser sådan frem til at få det overstået, og i morgen ved jeg, at dagen i det mindste vil bringe noget med sig. SElvom det ikke bliver godt, så bliver det dog NOGET, en afklaring og noget andet end stilstand. Og man dør jo ikke af at abortere... Jamen, det gør man altså faktisk ikke her i DK! Noget dør/er dødt, men det er faktisk ikke mig - eller Bo.
Lige nu er jeg glad fordi min mand er dejlig, fordi jeg har formået at lave et lækkert, sundt aftenmåltid, fordi jeg skal spise en flødebolle og strikke på en stribet strømpe. Det er meget tumpet og ligetil... Det er bare sådan jeg har det/er her til aften: tumpet og ligetil. Jeg holder vist pause fra elendigheden. Den skal sgu nok selv komme og melde sig på bane igen.
Sender dig et stort klem og en masse tanker. Jeg læser med, sådan lidt på sidelinien, og dine ord rører ved min sjæl. Jeg ønsker dig alt godt i livet.
Hold ud!
Jeg har sagt det før Heidi. Du er altså så sej! Tænk at du strikker en strippet sok og spiser noget dejligt madog deler det med os andre, her dagen før!
Jeg kan altså ikke lade være med at håbe lidt! Håber at dagen i morgen vil være god ved dig Heidi!
Kæmpe kram og mange tanker fra mig!
Flødeboller og stribede sokker er ikke det værste man har. Og når man så også er heldig at have sit livs Bo. Den kombination har også fået mig gennem mange svære timer. Og heldigvis også medvirket til rigtig meget godt.
Jeg vil (også) tænke på dig i morgen.
Kram
Pøv Heidi. Snøft altså!
Kære Heidi! Jeg læser med på din side, men har ikke skrevet til dig. Mest fordi jeg er så tom for ord over, hvor unfair det er, at I skal miste jeres lille Laurbasse (hvor ser han bare dejlig, lille og lækker ud på billedet...meget, meget smuk lille dreng), og samtidig kæmpe sådan en kamp, for at gøre ham til storebror. Og nu det her, det er SLET ikke fair. På nogen måde. Åh, hvor jeg ønskede at jeg kunne give jer det, I allermest ønskede jer.
Når det er sagt, så ville jeg vælge en udskrabning, hvis jeg var dig. Jeg har selv haft en missed abortion. Jeg valgte en medicinsk abort, men da de så skulle tjekke ugen efter var det hele ikke ude, og jeg skulle alligevel have en udskrabning :-( Alt den smerte (en medicinsk abort kan være smertefuld og føles lidt som miniveer), og så kunne jeg alligevel ikke få afsluttet et psykisk hårdt forløb. Så udfra min erfaring vil jeg anbefale dig en udskrabing. Men alligevel klynger jeg mig til et lille håb om, at de har set forkert.
Kæmpe, kæmpe knus til dig og Bo. Jeg kender jer ikke, men kom ved en tilfældighed her på din side
Tænker og tænker på jer :-)
Kram Rikke
Jeg har lyst til tage en alvorlig snak med Vorherre!!!! Og måske sparke ham i klunkerne....
Har lyst til at sige, at I skal passe på jerselv..hvor længe kan I magte det her??? JEG kunne næsten ikke komme igennem 2 behandlinger...men jeg er altså heller ikke så stærk og grounded som Jer...
Elsker Jer og ville ønske at jeg kunne bede eller noget...
Knus
..har læst med i ny og næ, men aldrig kommenteret...
Vil blot fortælle, at jeg som du var igennem flere (4 stk.) ufrivillige aborter efter fødslen af vores første søn.
Kom herefter til udredning hos Ole Bjarne Christiansen på Riget og fik ved næste positive test graviditetsbevarende behandling hos ham.
Han er dygtig, ham Ole Bjarne - og i dag har jeg armene fulde af 3 spræl-levende lækre unger. 2 skønne tøser er det nemlig blevet til efter alle mine aborter (og en dødfødt lille søn, men det er en helt anden historie).
Er ikke et sekund i tvivl om, at havde det ikke været for OBC så ville vi i dag udelukkende være forældre til vores store dreng, Noah fra 2001.
Det gør mig ondt, at du står midt i endnu en abort - husker tydeligt hvor opslidende de er..
Jeg sætter min lid til, at Ole Bjarne også for jer bliver løsningen.
Mange tanker
- mor til 4 -
Send en kommentar