søndag den 15. november 2009

Fra det bedste til det værste

Hvor havde jeg bare glædet mig til at afsløre den sødeste hemmelighed i hele verden på bloggen. Det er flere uger siden vi fandt ud af, at denne omgang pgd (ægsortering) endelig havde vist sig at give en positiv graviditetstest. Jeg var simpelthen blevet gravid.

I fredags skulle vi til skanning for at se, hvor stor sådan en lille én på vej kunne være, og så om der faktisk skulle være to. Selvom aborten for to år siden sad ret tydeligt i erindringen (ligesom vi også har erfaring med en såkaldt biokemisk graviditet fra sidste år), så valgte vi at være modige op til skanningen. Vi valgte at tro på en graviditet. Blandt andet derfor var der også en del, der nåede at få at vide, at vi ventede os. Men skanningen... ja, det blev så skrækkelig som vi næsten ikke engang havde forstillet os. Lægen kunne se én graviditet - dvs. en fostersæk med 'et eller andet indeni' - og den var alt, alt for lille. Det var simpelthen så stygt.

Lige nu har jeg simpelthen ikke ord for, hvor meget hjem i ludo jeg føler os slået. Jeg er bare rigtig møg trist og forstår ikke, hvorfor det skal være så forbandet svært (umuligt???) for os at få levende børn.

Måske hører jeg til en af dem, der aborterer gang på gang. Det er nok næste skridt at få det undersøgt hos specialisten på Riget. Men allerførst kan vi bare gå og vente på, at min krop giver slip på graviditeten. Det har jeg det overhovedet ikke godt med. Jeg kan mærke på blandt andet min appetitit og søvnmangel, at jeg faktisk er gravid. Det er sgu hårdt, må jeg bare indrømme. Jeg ved af erfaring, at jeg får det bedre, når det hele er overstået, men det er den ringeste trøst lige nu. Hvor ville jeg gerne have liv i min gravide mave.

11 kommentarer:

Rikke sagde ...

Nej for helvede, Heidi... Det er jeg godt nok ked af at høre!!
Slet ingen lille bitte chance for, at den bare er blevet målt lidt galt og endnu kan nå at vise, at den er sej?

Frederikke sagde ...

Kæreste Heidi,

Det er fandeme IKKE i orden. Det gør mig så usigelig ked af det.

I fortjener så meget et levende barn og jeg havde vitterlig sat al min lid til at denne gang var lige præcist denne gang.

Jeg kan end ikke begynde at begribe, hvor rædselsfuldt og sørgeligt det må være for jer.

Jeg er tom for ord. Tusindvis af tanker til jer.

Knus fra Frederikke

Stine Willum Adrian sagde ...

KRAM!!!!!
Stine

Maomis sagde ...

Selvfølgelig får du det bedre igen og det er selvfølgelig en trøst, men dog en ringe en lige nu, hvor endnu et lille liv er stoppet inden det sådan rigtig fik lov. Lige nu er november en hel del mørkere end ellers og en hel del vådere end ellers. Lige nu græder jeg lidt med dig og kan slet ikke forstå at du for pokker ikke snart må få lov!
Kram og varme tanker på en råkold og trist november-dag.

stelsig sagde ...

Kæmpe kram herfra.
Mia

Jeanette sagde ...

NEJ NEJ NEJ Heidi. Hvor er jeg bare ked af det på jeres vejne. Det er på ingen måde fair. Her gik jeg også og ventede på et pip fra dig og tænkte at stilheden netop drejede sig om en forhåbentlig fanatstisk nyhed! Øv søde Heidi! Kæmpe kram til jer!

Line sagde ...

Det er så sørgeligt, så pisse sørgeligt.
JEg er så ked af det på jeres vegne. (Og på mine, for jeg havde lige glædet mig til at blive tante til en Frandsen... selvom de to ting jo slet ikke kan sammenlignes)

Heidi, hvis du finder på noget du har brug for, så lad os det vide!

Kærlige hilsner fra Line

Anonym sagde ...

Det er så uretfærdigt og sørgeligt. Jeg er så ked af det på jeres og egne vegne. havde glædet mig til at skulle være tante for jeres lille guldskat.
Selvfølgelig får både du og Bo det bedre igen, men det er sgu så hårdt hele tiden at skulle samle sig selv op efter sådan en omgang. Og stadig bevare et håb.
Kærlig hilsen og knus
Dorthe

Susanne sagde ...

Øv Heidi...

Jeg havde sådan glædet mig til at læse mere. Lort og noget (undskyld, men jeg får altså trang til at fyre nogle eder afsted).

Tusinde tanker og stort kram herfra

Britte sagde ...

Smukke dejlige du...

Ved ikke hvad jeg skal sige...vidste besked fra Brits blog..og blev så ked af det...verden er rå og kold ligenu...og at gå og vente på at abortere, synes jeg lyder fuldstændigt vanvittigt forfærdeligt!!!

I er verdens bedsteste forældre...og at det skal være sådan en kamp at få et levende barn er så uretfærdigt!!!

Vil du ikke have et af mine?

Knus og tåre-tanker
Britte

Alphafeen sagde ...

årh for pokker, det er jeg ked af at høre...sender dig en masse lys og ønkser om snarlig mave!!!