Jeg tror nok stadig hun ligner Laurits. Nogle gange ligner hun i hvert fald en dreng...
Hun havde hår som nyfødt, men har nu det bareste, lyse hoved, der dufter af smørbagte småkager og friskt, knasttørt hø. Uhm...
Hun er begyndt at kunne grine med lyd på. Åh, det er så dejligt. Hun har nu også mindet mig om, hvor tæt gråd og latter er på hinanden.
I dag var det lige før jeg tror hun drillede mig. Hun begyndte i hvert fald at smågrine ad mig, da jeg "skældte hende ud" over en klat gylp jeg opdagede i nakken - på mig selv, forstås.
Vi tror hun krammer os lidt. Hun holder fast-fast med armene om halsen på os og bider i vores skuldre.
Hun bliver selv så stolt og lysende glad, når man trækker hende forsigtigt op i armene. Så er hun på én gang blevet en stor pige, men samtidig også bare sådan et lille menneske, der sidder der på sin rumpe helt prisgivet at man holder hende.
I mandags kunne hun ikke nå sine fødder - i dag griber hun sikkert fast i tæerne hver gang hun skal skiftes.
Sut og sutteflaske har ikke været noget for V i næsten hele 2011. For nylig skulle vi prøve flaske igen (for det kunne godt nok være skønt med en forældreaften ude snart), men hun blæste bare bobler i den. Sut er hun dog begyndt på i tirsdags, hvor faren kom hjem med endnu en ny slags. Det har betydet, at hun de sidste to nætter kun har været oppe og spise én gang, for nu kan hun jo bruge sut som trøst :-) Skønt! Dejligt med mere søvn til os alle! Klaveret spiller meget bedre.
.jpg)
4 kommentarer:
Skønne skønne Viola. Der er ikke noget bedre end den første babylatter. Jeg tror, at jeg kigger forbi her igen i morgen, så jeg kan se lidt mere på hende :-)
Åhr, lille store skaldede fis... Kluk kluk fra mig og mine :)
Det er lige så jeg får glædesbobler i maven. Stoooooort kram (som Carl ville have sagt) fra mig. :-)
Åhhhh vi vil snart passe hende til det der forældreaften..ligesom DU gjorde med vores og fik os til at LOVE, at vi ikke kom hjem før 23!!! Og hvor vi lovede hinanden at vi ikke skulle sidde der ude i byen og snakke om unger heletiden...og hvor vi ikke kunne finde på noget som helst at tale om efter kl.20..ha ha...
Hvor er hun dog viol-lækker...på den der særlige måde, som kun Jeres unger er lækre på....
Takker Gudinden for, at jeg får lov at være med i jeres fine liv!
Send en kommentar