Åh, de hemmelige smil!
Når den lille Viola dejser mælkemæt omkuld (og ikke lige har mavekneb) triller der gerne et par smil fra hendes skønne mund. Nogle endda åbne, brede og så ørerne rokker en halv centimeter bagud. I vågen tilstand holder hun stadig kortene aldeles tæt til kroppen og vi forældre kan ikke gøre andet end længes, prøve at se sjove ud, prøve at se søde ud og ellers bare være tålmodige. I dag valgte lillesøster så at sende en af tranerne ved puslepladsen et lille skævt smil. Årh, hvor snyd! (Og jeg stod selvfølgelig straks klar med øjenkontakt og søøøød stemme, men det kunne ikke imponere hende) Men også lidt dejligt... For man kunne jo nemt spinde en varm historie om, at det var et hemmeligt hej fra storebror.
.jpg)
Tiden går - og jeg går med
8 år siden
6 kommentarer:
Og hvis ikke storebror skulle have en lille hilsen, hvem skulle så?
Jeg husker rigtig godt de små mæthedssmil. Det er noget af det sødeste.
Det var da lige det det var og åh hvor er hun sød. Mon ikke de har en eller anden helt særlig forbindelse de to. Sådan vælger jeg at tro det om mine egne børn. Det kan godt være at det bare foregår inde i mit hoved, men pyt, tanken er i hvert fald rar.
Jeg husker tydeligt hvor himmel henrykt jeg var da mine børn var i stand til at fremtvinge de første spæde smil, især når det lignede noget der var til mig. Det var det dog sjældent. Ingrid smilede allermest når hun lå og kiggede på en blomst på legetæppet. Carl var glad for bogen med silhuetter. Der er mange ting der kan være svære at hamle op med. Traner tror jeg helt sikkert også er en del af dem.
SELVFØLGELIG var smilet til storebror...han har sikkert lavet noget sjovt med sine vinger...lavet pruttelyde eller noget med dem...
Det holder aldrig op...det med at glædes over ungernes smil...heller ikke nu, hvor vi har en stor bumset dreng på 15 som måske/måske har sin første kæreste... åhhhh, jeg hopper også rundt og forsøger at få et af de smil...
Knus
Der kommer også smil på mine læber, når jeg læser om jer og jeres lille Viola. Hvor er det jer velundt, at I nu skal nyde julen med hende hos jer.
Jeg tror også at der er en særlig forbindelse mellem søskende, uanset at storebror er et helt andet sted!
Venligst
Christina
Selvfølgelig er det en hilsen fra Laurits... Og hun skriger af grin for første gang når der er tranetræk til foråret ;)
Og SÅ glæder jeg mig voldsomt til at se billeder af Violens første jul... med gran og bedsteforældre og det hele...
Kys-kys til jer!!!
Send en kommentar