Bo - han er bare go'

Min guldkornemand... jeg elsker ham helt vildt! For fem år siden blev vi gift. Da vi blev kørt hjem fra festen sagde han eftertænksomt: "Nogle gange kan det godt betale sig at blive gift". Han har også engang holdt mit blik i et jerngreb mens han pegede på sin egen ring og sagde: "Det her! Det er en kalkyle!!" Han har simpelthen et lettere økonomiske sprog nogle gange, men et brandvarmt hjerte. Jeg elsker ham. Jeg kan stadig få sommerfugle i maven, når jeg ser ham komme gående imod mig på gaden - sådan ud af mængden. Det er bare ham. At vores Frandsen-firma stadig har en god bundlinie er jeg meget taknemmelig over. Et stk. dødt barn pynter ikke ligefrem i regnskabet. Ja, jeg kan næsten fristes til at sige; "den havde du nok ikke regnet med, hva' Bo?" Det havde jeg godt nok heller ikke! Men hvor et dødt barn ikke gør noget godt, så gør Laurits i sig selv selvfølgelig. Jeg tror på, at vores ægteskab er til døden skiller os ad (ad, hvor bliver det brutalt, når den tid kommer!), men det bliver ikke Laurits' død, der skiller os.