Laurits skulle have været seks år i dag, og jeg synes det er så skønt, at jeg sagtens kan skrive: "Det er Laurits' fødselsdag". Det er da en af de få ting, der ikke er unaturlig eller skal omformuleres. Laurits blev født, og Bo og jeg blev forældre for første gang. Ikke så meget pjat lige der.
Men ellers kan jeg altså godt mærke noget unaturlighed og nogle tunge følelser, der lurer midt i den schweiziske idyl. Jeg er faktisk lidt lettet over, at det popper op ganske af sig selv i små glimt i dag, for jeg har ikke ret meget tid til at tænke på Laurits. Det hele går op i Viola, flytning, vasketøj, madlavning, gåture, indkøb, kildevand, sandkasse (ja ok, mere Viola), nydning og søvnmangel (fordi jeg trænger til alene/voksentid, når V sover...).
Vi har forlængst aftalt, at Laurits' fødselsdag ikke skal markeres som sådan i år, for det har vi simpelthen ikke tid til. Bo er i en travl periode på sit nye job, og da en død dreng ikke tager skade af at vente, gør vi heller ikke. Men vi fik engang et fuglehus af Indias forældre, og hvis vi får tid, hænger vi det op i haven i aften :-)
.jpg)
Tiden går - og jeg går med
8 år siden
3 kommentarer:
Kæreste Heidi
Hjertelig tillykke med den lille skønling. Der var altså et eller andet ved denne dag, der fik mig til at tænke på dig, men må blankt erkende at jeg da helt fik overset den sande betydning af dagen. Det var jo Laurits der var på færde. Håber det lille fuglehus fandt en god plads i haven.
Stort kram til dig og dine fra Sofie
Vi tænkte på jer og Laurits igår. Håber huset får et træ. Og en masse fugle i. En trane kan nok ikke være der, trods alt.
Kh Line
Tak skal I have :-)
Huset fik en god plads, men først i dag.
Send en kommentar