søndag den 24. oktober 2010

Lykken der kom før tid

Vi kan næsten ikke følge med, men vores skønne lille pige er nu født - og hun har det godt!


Natten til søndag startede veer, der heldigvis blev stoppet inde på Riget. Tirsdag aften gik det dog igang igen (uge 33+1), og noget tydede derfor på, at det måtte være bedst at få den lille pige ud. Derfor ville lægerne ikke forsøge stoppe veerne igen.
Onsdag 20.10.2010 kl. 04:44 kom Viola ud af mors mave og mere eller mindre direkte over i fars arme ved et kejsersnit. Vores største frygt fejede hun hurtigt bort, da hun med det samme gav nogle vræl fra sig. Hun havde en fin vægt af sin alder; 2260 gram og 47 cm.


Viola har det godt og trækker selv vejret, men skal være indlagt på neonatal i nogle uger. Hun får sondemad (mors mælk) indtil hun lærer selv at tage fat, suge, synke og trække vejr samtidig. Det er nemlig ikke let at koordinere, når man er for tidligt på den. Det ville jo være bedst, hvis hun havde bagt helt færdig i maven, men vi er overud lykkelige for at hun er her nu og vi kan se, at hun har det godt. Hun er selvfølgelig det dejligst...
Det bliver nok yderst sparsomt med updates i den nærmeste fremtid, men nu er den nyhed jeg har ventet 100 år på at kunne give givet ;-)

19 kommentarer:

Britte sagde ...

Åhhh hvor er hun dog skøn og smuk og fin og hel og alt!!!!

Tillykke, I søde og dejlige!!!
Og tillykke til Vidunderlige Viola, der fik verdens bedste forældre....

Vi glæder os til at nusse og forkæle hende på det groveste....

KYS og tanker til Jer!

Maomis sagde ...

Kæreste mor Heidi og far Bo. Af hjertet tillykke.

Nøj, nu tuder jeg sgu igen. Især over det sidste billede ... Snøft! Tænk at hun nu er her sådan helt rigtigt. Det kan godt være at hun var lidt tidlig på den, men det tror da pokker! Nu har hun ventet i over 4 år på det her øjeblik. Nu er hun her og hvor er hun dog bare fuldstændig som Britte siger Vidunderlige Viola!!

De kærligste kram og hjertelige tanker fra lalleglade tante Sofie :-)

Maomis sagde ...

PS: Hun ligner da bror Laurits helt vildt, gør hun ikke?

stelsig sagde ...

Kæreste Heidi

Kæmpe stort tillykke med jeres smukke smukke datter - og Viola er et fantastisk navn, sejt, sødt og smukt på engang.

Kram Mia

Rikke sagde ...

Kære Heidi!

STORT tillykke med jeres lille smukke pige! Og sikke en fin fødselsdato, hvis man (som jeg) er lidt halvautistisk med tal ;)

Jeg glæder mig til at følge med i Violas liv udenfor maven.

Rikke

Anonym sagde ...

JUHUU... vi har også ventet på denne nyhed i 100 år føler vi, det er så skønt :-) Dejligt med billeder. Hyg jer derinde. Krammer Rikke

Stine Willum Adrian sagde ...

TILLYKKE!!!!!!!!!!!! Smukke skønne Viola!

Mette sagde ...

Hvor ser hun bare dejlig ud - et stort tillykke med hende :)
Knus

Frederikke sagde ...

Sådan Viola... velkommen til verden smukke pige og med verdens SEJESTE navn og fødselsdato. You rock girl.

Hold fast hvor jeg glæder mig til at se dig :)

Knus til dig Heidi... og TILLYKKE :)

Kivi sagde ...

KÆMPE stort tillykke, Heidi..

..med din smukke, dejlige og helt igennem Vidunderlige Viola <3 Hvor er hun dog fantastisk sød, og JAAAAH,hvor er det et smukt navn I har valgt..

Det glæder mig helt ind i hjertet at se dig med en smuk og levende lille baby i armene..

Nyd hende, alt hvad du overhovedet kan..

Mange tanker
Kivi
- som selv overvejede navnet Viola, da vi ventede vores yngste datter.. Hun blev i stedet til "Vidunderlige Vilma" ;-)

Majsen sagde ...

Kære begge to

Kæmpe stort tillykke med jeres vidunderlige Viola. Hun er dejlig at læse om, og hvor jeg dog glæder mig til at følge med her i det pragtfulde liv der venter hende.

Og 7 uger før tid skal hun snildt indhente. Nu skal det ikke handle om mig men hende og jer, blot vil jeg indskyde at min datter blev født 5 uger før tid, og pga. min diabetes skulle vi sætte alder 2 uger yderligere tilbage hvad angår modning, så vi var også sat 7 uger tilbage. Og hun er skisme en vild lille dame her 13 måneder senere.

Tænk sig - jeg havde det sådan på fornemmelsen at hun var kommet, og så møder man sådan et dejligt indlæg. Flot dato og tidspunkt :-)

Endnu engang hyldest til livet og Viola.

Susanne sagde ...

Tillykke tillykke tillykke.

Sikke dog en fin lille prinsesse. Så lille og så fin at en gammel mor som jeg sidder her og bliver helt rørt.

Jeg håber, at hun må bringe jer lykkelige timer og en masse solskin. Og lige som de andre gratulanter her vil jeg sluge alt råt. Jeg glæder mig også til at høre meget mere om Viola og hendes liv uden for mors mave.

Kæmpe tillykke og kram fra mig.

Alphafeen sagde ...

stort tillykke herfra! Hvor er hun dejlig og sikke et fint navn (jeg har også altid sku ha haft en viola men det kan mine drengeunger jo ikke hedde :))

Kh C

Anonym sagde ...

Kære Heidi, Bo og vigtigst Viola.
Tillykke til jer alle med Viola og hinanden. Hvor er hun sød, smuk og dejlig. Og sikken en flot dato at være født på.
Skønne billeder der lige får en tåre frem..... Fantastisk.
Kæmpe knus og tillykke fra
Dorthe

Anonym sagde ...

Mega meget tillykke til jer. Hvor er det godt at se at storebror Laurits også er husket på Neonetal afd.

og øj hvor er hun lækker...

KH CHristina

Brit Kim sagde ...

JA !

juhuu!

triller en glad tårer
hun er smuk
ihh*!!

så skal hun også snart holde jul
iiiihh!!!

jubiii!

KH

Anonym sagde ...

Kære Heidi & Bo.

Er så glad på jeres vegne. Hvor har I dog fortjent lykken!!

Ønsker jer alt det bedste.

Anonym sagde ...

Hej med jer,sidder her,og stortuder, først fordi jeg har læst bloggen med jeres søn, og nu af glæde fordi jeg kan se i har fået en lille datter :-) hvor er det skønt, underligt man kan sede her og få sådanne følelser frem og ligefrem være lykkelig på helt fremmedes vegne...... Mvh Dorthe G

Kivi sagde ...

Kære Heidi

Hvordan går det mon med Vidunderlige Viola?

Er I mon kommet hjem?

Glæder mig til at høre fra dig - og se flere billeder af din lille datter. Laurits skønne søster.. (de er noget helt særligt de dér små søstre til døde storebrødre).

Tanker Kivi