Ægset

Så er det den tid, hvor butikkerne har æg alle vegne. Pap-æg, pynte-æg, choko-æg, sukker-æg, likør-æg, lakrids-æg. Jeg kan ikke helt stå for de der choko-marcipan-æg af slagsen, men jeg prøver at holde mig tilbage, for der skal først og fremmest være plads til en masse guldæg i min mave. Lige nu om snart skal jeg nemlig helst producere en masse æg. Det er verdener forbi stadiet af skruk, men det er alligevel i den boldgade. Så det føles skruk, gok og gak i hovedet! Jeg bliver snart en hønemor, ægset, konen med æggene, gra-næsten-vid (Nej, vi har ikke lyst til at sige, nøjagtig hvor i behandlingen vi er, men vi er i gang med endnu et langt, sejt træk, hvilket vil sige, at jeg er fucked up på hormoner). Jeg kan mærke en spirende fornemmelse af håb og det er fandme dejligt ovenpå denne kolde, kolde tid. Det var eddermaneme en skodvinter set med lave-børn-brillerne! En abort fattigere blev det til. Pfft! Spild af liv på flere måder. Med hænderne trodsigt i siden og benene solidt i jorden fnyser jeg foragtende tilbage mod december nul-ni.

Nu er det forår, og jeg glæder mig over, at der er æg alle vegne. Det passer fint med det indre billede. Jeg er simpelthen så glad for, at vi går mod varme og lysere tider, for så er det alt andet lige lettere at gå igennem hormon-humør og ventetid. Det livgivende ved forår har sin virkning og jeg suger det til mig. I disse dage mærker jeg styrke, glæde og delvis ro, og helt ærligt aner jeg ikke hvor det kommer fra. Derfor kan jeg fylde mere godt i godteposen ved at putte noget taknemmelighed derned. De dage, hvor jeg mærker styrke indefra er jeg simpelthen så taknemmelig for! Meget kan man gøre for at støtte op om gode følelser, fokusere på det positive og alt det gejl, men jeg har det for det meste sådan, at jeg bare har det på en bestemt måde. Det kommer sgu helt af sig selv, og så er der altså grænser for, hvor mange knuder jeg orker at gå og slå for at få lavet en pæn og spiselig sløjfe rundt om det hele. Derfor; når jeg pludselig har det fint kan jeg blive helt glad i låget over det.

Egentlig var det slet ikke æg, som indlægget skulle handle om, men derimod derimod noget, som foråret er begyndt at betyde for mig, men det må have sit eget indlæg senere. Det handler blandt andet om æg og harer og det at kende nogen...