Efter at Laurits har været her rejser jeg på en anden måde. Jeg mærker så tydeligt, at vi er én for lidt i den lille familie Frandsen når vi er ude. Han skulle så meget have været her... Han skulle for eksempel have været en lille rejsetosse i lufthavnen, ham vi kunne imponere dybt med store flyvemaskiner, ham jeg skulle have købt små gaver/bestikkelse til undervejs og rigtig forkælet. Ham jeg nærmest ville have tatoveret navn og adresse på i nakken. Måske ham, som ville have drønet lidt for meget rundt, når man skulle sidde stille, ikke råbe og ikke pille ved alle knapper, ting, dims, andre menneskers sovebriller, vandflasker osv.osv. Men også ham, som jeg ville have puttet trygt på hans flysæde sammen med Tux efter en oplevelsesrig dag godt på vej til Afrika midt om natten. Og ham, som jeg ikke ville ane hvordan jeg skulle hjælpe på toilettet, når flytoiletterne er så mikroskopiske små?! Men det hele ville nok været gået. Det gør det tilsyneladende for alle andre, der rejser med børn (alle andre... suk). Stewardesserne ville ind imellem have haft meget stive smil til familien Frandsens lille møgunge, men de ville også have smeltet totalt et par gange over hans helt bløde men simpelthen elektriske charme.
Jeg er ked af, at jeg ikke har billeder med hjem af Laurits' elektriske charme, men jeg har trods alt alligevel nogle Lauritsbilleder med hjem. Havde det ikke været for min lille døde dreng, så havde jeg ikke taget disse billeder undervejs - aldrig!
PS Ja, så er jeg sådan en, der rejser med en bamse. Men jeg er jo bare en mor, der holder den for sin søn
.jpg)
6 kommentarer:
Velkommen hjem. Det er da helt tydeligt at Laurits har været med på rejse. Skønne lille fyr!
Laurits og de andre unger vil altid være vores baggage...uanset hvor vi er - og så mangler de bare samtidig så sindsygt meget.
Du er så utrolig god til at beskrive det på en fin og skæv måde! Håber virkelig I havde en dejlig tur! Hvor var I henne?
KH Stine
Ham Tux er fandme verdens heldigste bamse, fordi han er hos jer... Når nu Laurits ikke er hos ham...
KYS det er skønt at have jer hjemme igen...
Velkommen hjem - hvor er i skønne forældre for dejlige Laurits, kan godt forstå I bare savner ham - også når I er ude at opleve verden. Når jeg sidder på en langbordistan flyver, triller tårene hos mig for min englebasse, hun skulle jo også dele de oplevelser sammen med os!. Kram Rikke
Jow, det er da også rigtigt; Laurits var jo med på sin egen skæve facon (i Sydafrika hos hans fætter Alexander + familie).
Men manglen og savnet var også med. Som I kender det, så bliver det tydeligere, når man kommer ud af hverdagen. F.eks. også nu til jul og nytår...
Rikke, det er lige det.
Velkommen hjem i det kolde....
Tux får set lidt. Han er vidst en heldig bamse. Ja - de mangler altså de små. Især ved specielle oplevelser og nu hvor julen og helligdagene nærmer sig igen.
Send en kommentar