onsdag den 5. juni 2013

7 års fødselsdag

Det er syv år siden Laurits blev født og døde. Jeg har mistet grebet om forestillingen om alt det, der skulle have været... kan ikke forstå, at jeg skulle have haft sådan en stor dreng nu. Måske skal jeg bare skrive, at jeg savner ham, for det er nok essensen af det...

Det var nu en god dag, den 22. maj 2013. Laurits føltes nær og blev mindet i vores lille familie, og for første gang havde jeg ikke en flimrende uro omkring hvad jeg dog skulle gøre for ham på trods af det hele. Jeg bagte bare en lagkage, hyggede med Viola om dagen, og så familiehyggede vi tre levende om aftenen. Senere blev én lagt i seng, og så var vi to tilbage. To om at være tre.


9 kommentarer:

FruHansen sagde ...

Tanker og tillykker til Laurits. Kh. Mette

Rikke&Claus sagde ...

Åhhh hvor er i søde ;-)

Fantastisk kage og tillykke igen til Laurits drengen ;-)

Susanne sagde ...

Kram til dig Heidi og tusinde tanker til Laurits. Tænk at det allerede er 7 år.

Heidi sagde ...

Mange tak, alle tre.
Rart at der trods det tykke lag støv her på bloggen stadig er nogen, der gider kigge forbi ;-)

Maomis sagde ...

Det er så smukt! Sikke en fin fødselsdag. :) Tillykke med ham endnu en gang.

Frederikke sagde ...

Kæmpe stort tillykke, om end forsinket, med storebror. Kæmpe kram til dig :)

Heidi sagde ...

Tak, Sofie og Frederikke.

Anonym sagde ...

Jeg er her også endnu:)
Smutter herind når jeg kommer til at tænke på jeres lille dreng. Det lyder måske mærkeligt... for jeg kender jer ikke. Er bare blevet så rørt over lille L, og har løbende gennem årene tænkt på jer.

Tillykke med Laurits.

Heidi sagde ...

Altså... Jeg har ikke så mange ord i ærmet for tiden, men i det mindste tusind tak også til dig, Anonym. Jeg er faktisk ret rørt over at du gider se min lille L.